Danske forskere vinder EU-pris for verdens hurtigste datasignal
Prisen uddeles af Horizon 2020 – EU’s rammeprogram for forskning og innovation – og er en såkaldt ’challenge’ pris. Prisen tildeles innovatører, der på den mest effektive vis kan løse en konkret samfundsmæssig udfordring. Og det kunne forskere fra Danmarks Tekniske Universitet.
På billedet nedenfor ses Europa-Kommissionens annoncering på Twitter direkte fra prisoverrækkelsen i Rom den 9. november 2016.
Hao Hu from Technical University of Denmark receiving the #HorizonPrize for PHOTONMAP application https://t.co/zyS70unoYt pic.twitter.com/XETjEA6UQm
— EC Net Technologies (@NetTechEU) 9. november 2016
Nøden der skulle knækkes
Den konkrete udfordring lød på: At finde en løsning til at overkomme de nuværende begrænsninger for langdistance optiske transmissionssystemer. For at imødekomme den eksplosive efterspørgsel på bedre bredbånd.
En af de største udfordringer ved internettet i dag er et stigende krav til kapaciteten og det ledsagende energiforbrug. At finde en bæredygtig og fremsynet løsning på denne udfordring var omdrejningspunktet i denne Horizon pris.
Forskerholdet sætter ny verdensrekord
Forskerholdet, anført af DTU Fotonik, formåede i sommeren 2016 at sende 661 terrabit per sekund gennem et fiberkabel med én enkelt lyskilde. Det er en ny verdensrekord. Til sammenligning transmitteres der i dag på verdensplan omkring det halve hvert sekund (cirka 300 terrabit/s).
Om Horizon Prizes
Horizon Prizes er en konkurrence for europæiske innovatorer, der dyster på at levere banebrydende løsninger til specifikke emner. Med prisen følger penge til at udvikle en løsning på en samfundsmæssig eller teknologisk udfordring, der endnu ikke er blevet knækket.
Der uddeles priser inden for tolv kategorier, hvoraf de syv stadig er åbne for løsningsforslag. Den netop afsluttede prisuddeling omfatter kategorierne ’Collaborative Spectrum Sharing’, hvor prisen gik til et britisk forskerhold, og ’Optical Transmission technologies’, hvor DTU Fotonik løb med præmien for bedste løsning og knap 3,7 millioner kroner.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside