Lykke Friis skal bidrage til at sætte retningen for forskning og innovation i EU
EU’s program for forskning og innovation, Horizon2020, er en vigtig brik i fødekæden for dansk forskning. Programmet har til formål at bidrage til vækst og beskæftigelse i Europa og hjælpe med at løse vores største samfundsmæssige udfordringer. Programmet, som nu skal midtvejsevalueres, har et budget på 75 milliarder euro fordelt over perioden 2014-2020, og danske forskere og virksomheder har indtil videre modtaget næsten 500 millioner euro.
Med den nye udpegning får Danmark med Lykke Friis en central rolle i midtvejsevalueringen af programmet og udviklingen af det fremover. Udover Lykke Friis har Kommissionen udpeget 11 andre eksperter på højt niveau til den uafhængige gruppe. Gruppen er ledet af franske Pascal Lamý, som forventes at være klar med sine anbefalinger til Kommissionen til sommer.
- Læs mere om Horizon 2020
- Læs mere om de danske anbefalinger til midtvejsevalueringen af Horizon2020 (PDF)
- Læs pressemeddelelsen om den uafhængige ekspertgruppe på Europa-Kommissionens hjemmeside
Handlinger tilknyttet webside