2,8 millioner kroner til nye samarbejder mellem de danske innovationscentre og innovationsnetværk
For tredje år i træk støtter Styrelsen for Forskning og Uddannelse og Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte en række pilotsamarbejdsprojekter mellem danske innovationsnetværk og et af de seks innovationscentre i Sydkorea, Kina, Indien, Israel, Brasilien og USA.
Det overordnede formål med pilotprojekterne er at få flere innovative virksomheder og udvikle nye videnrelationer mellem danske og udenlandske virksomheder og videninstitutioner. Pilotprojekterne skal afprøve nye samarbejdsformer mellem udvalgte innovationsnetværk og innovationscentre, der involverer danske SMV’er i internationale samarbejder og alliancer på nye vækstmarkeder.
Foreløbige resultater fra tidligere samarbejdsprojekter i 2016 og 2017 har vist, at der kan opstå nyttige synergier ved at styrke samarbejdet mellem innovationscentrene og innovationsnetværkene. Innovationsnetværkene har en stor kontaktflade til danske SMV’er inden for deres fagområde, og innovationscentrene har en stor kontaktflade til udenlandske videninstitutioner, myndigheder, erhvervsorganisationer m.v. Gennem samarbejde får innovationsnetværkenes virksomheder og institutioner adgang til værdifuld netværksdannelse på det internationale marked, som ellers kan være svær at tilgå grundet geografiske, kulturelle og sproglige barrierer.
Styrelserne modtog ansøgninger fra 15 forskellige innovationsnetværk, og syv af disse netværk modtager en bevilling.
Handlinger tilknyttet webside