Kina satser stort på Internet of Things (IoT)
IoT-teknologi og smart cities er en vigtig del af Kinas nationale strategi for udvikling af fremtidens byer. Derfor undersøger ICDK Shanghai i rapporten China – IoT Nation. Smart Cities, hvordan IoT anvendes i smart city-løsninger, og hvordan udviklingen af IoT i Kina kan inspirere danske virksomheder og universiteter til nye samarbejds- og markedsmuligheder. Du kan bl.a. læse cases om IoT-løsninger, der kan give færre trafikpropper, mindre luftforurening og effektiv digital bortskaffelse af affald.
Rapporten er den ene af to rapporter om Kinas store satsning på IoT. I en anden rapport er der sat spot på IoT i relation til kunstig intelligens og big data. Begge rapporter giver et indblik i Kinas nationale planer og strategier for at styrke den kinesiske IoT sektor. Der lægges også vægt på at præsentere en lang række cases, som giver et indblik i de forskellige måder hvorpå IoT allerede anvendes i dag i Kina.
For danske virksomheder og forskere er Kina både en interessant inspirationskilde til muligheder og begrænsninger i og med implementeringen af IoT. Samtidig giver rapporterne også eksempler på, at en lang række kinesiske aktører p.t. kigger mod udlandet for at finde gode løsninger, som kan afprøves på det kinesiske marked. Det er en oplagt mulighed for danske IoT-virksomheder.
Som opfølgning på de to OUTLOOKS planlægger ICDK Shanghai en studietur for danske IoT-virksomheder og -forskere i løbet af 2020. For mere information om disse planer kan man kontakte Innovationsattaché Thomas Trøst Hansen på e-mail tth@ufm.dk
Handlinger tilknyttet webside