Højtuddannede skal skabe vækst i virksomheder
Konferencen henvender sig til små og mellemstore virksomheder, der gerne vil vide mere om, hvad højtuddannede kan tilbyde virksomhederne. Den henvender sig også til især højtuddannede inden for humaniora, samfundsvidenskab, design og arkitektur, der har interesse i at blive ansat i en privat virksomhed.
– Der er blandt de højtuddannede inden for blandt andet humaniora, samfundsvidenskab, design og arkitektur en ledig kapacitet, som i høj grad kan bidrage til vækst i virksomhederne. Derfor har regeringen på den kommende finanslov afsat 88 millioner kroner til den succesfulde videnpilotordning, der sender højtuddannede ud for at hjælpe mindre virksomheder med at vokse. Vi har brug for, at de højtuddannede såvel som de små og mellemstore virksomheder, der måske ikke traditionelt ville ansætte en højtuddannede, får øjnene op for, at de kan bruge hinanden til noget, siger uddannelsesminister Morten Østergaard.
På konferencen kan de højtuddannede høre mere om, hvilke konkrete opgaver de kan løse i private virksomheder, og hvordan private virksomheder tænker og taler. Hvis de for eksempel vil gå iværksættervejen, kan de benytte muligheden for at speed date virksomheder og få feed back på projektideer, CV, ansøgning og hvordan de sælger sig selv, så det ender med et job.
Virksomhederne kan få input til løsning af konkrete problemstillinger fra højtuddannede og chance for at møde deres eventuelt fremtidige medarbejdere.
Eventen finder sted i København, på AFUK – Akademiet for Utæmmet Kreativitet, og dagen vil være præget af en alternativ tilgang, hvor powerpoint og lange sessioner er bandlyst. På dagen bliver der serveret inspiration fra virksomheder, højtuddannede, forskere og fra uddannelsesministeren.
Dato: Tirsdag den 4. september 2012
Tid: Kl. 9-17
Sted: AFUK – Akademiet for Utæmmet Kreativitet
Enghavevej 82B (ind ad porten og til højre)
2450 København SV
For yderligere oplysninger, kontakt:
Fuldmægtig Jane Thomsen, Styrelsen for Forskning og Innovation, tlf. 7231 8419, e-mail jath@fi.dk.
Pressesekretær Ingeborg Nielsen, tlf. 2211 0200.
Handlinger tilknyttet webside