1. Baggrund
SU tildeles på baggrund af objektive kriterier som alder, statsborgerskab, uddannelse og indtægtsforhold og gives i to satser, der er knyttet op på, hvor de studerende bor: Én sats til studerende, der hos deres forældre (er hjemmeboende) og én til studerende, der bor for sig selv (er udeboende). Satsen til de udeboende er cirka dobbelt så stor som den til de hjemmeboende, og der kan derfor for nogle hjemmeboende være et økonomisk incitament til at snyde med deres bopælsstatus.
Enlige forsørgere får ligeledes et tillæg til SU'en, derfor kan der for nogle SU-modtagere med børn ligeledes være et incitament til at opgive urigtige oplysninger om deres status.
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte har gennem en årrække aktivt arbejdet for at reducere SU-snyd. Opgaven løses i tæt samarbejde med de kommunale kontrolgrupper, der primært har til opgave at afdække socialt bedrageri med kommunale ydelser. Dette samarbejde er de seneste år intensiveret markant, hvilket har resulteret i en kraftig stigning i sager.
| 2009 | 2010 | 2011 (anslået) | |
|---|---|---|---|
| Antal sager | 60 | 105 | 200 |
| Tilbagebetalingskrav | 0,5 mio. | 2,3 mio. | 4,5 mio. |
| Heraf bopæl | 0,5 mio. | 1,5 mio. | 3,0 mio. |
Gennemsnitskravet i 2010 var 35.300 kr. Det højeste krav var på 217.762 kr., og det mindste var på 2.069 kr. Kravene vedrørende forsørgertillæg udgjorde markant højere beløb end bopælskravene. Gennemsnitlig blev der krævet 140.000 kr. tilbage i udbetalt forsørgertillæg.
2. Initiativer
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte antager, at der fortsat er et stort potentiale for at afsløre SU-snyd, og styrelsen vil derfor intensivere indsatsen på tre områder:
- Øget samarbejde med de kommunale kontrolgrupper
- Informationstiltag over for de studerende
- Tættere samarbejde med uddannelsesstederne.
Initiativ 1: Øget samarbejde med de kommunale kontrolgrupper
Styrelsen arbejder for øjeblikket sammen med ca. 1/3 af landets kommuner, men vil udbygge samarbejdet til landets øvrige kommunale kontrolgrupper. Dette gøres blandt andet ved at deltage ved erfa-konferencer for de kommunale kontrolgrupper.
Initiativ 2: Informationstiltag over for de studerende
De studerende bliver gjort opmærksomme på reglerne for at modtage offentlig støtte og om, at de giver oplysninger under strafansvar, på styrelsens hjemmesider og i ansøgningsmaterialet. Dertil kommer, at medierne jævnligt bringer historier om sager med SU-snyd, hvilket må vurderes at have en præventiv effekt.
Styrelsen har for nylig offentliggjort en "snydegraf" på www.su.dk, der viser, hvor mange penge studerende, der har snydt, skal betale tilbage. Grafen vil løbende blive opdateret, så indsatsen synliggøres og signalerer til de studerende, at der er stor risiko for at blive opdaget i snyd.
Til at supplere den direkte indsats vil styrelsen opfordre uddannelsesstederne til at indskærpe over for de studerende, at snyd med SU er ulovligt og asocialt. Uddannelsesministeren og undervisningsministeren vil i fællesskab sende et brev til uddannelsesstedernes ledelser med en klar opfordring til at bistå styrelsen i indsatsen mod snyd bl.a. ved at oplyse de studerende om konsekvenserne af at snyde.
Initiativ 3: Tættere samarbejde med uddannelsesstederne
Det er primært de unge studerende, der bor hjemme, der har størst incitament til at snyde. Derfor udgør denne gruppe den største målgruppe for kontrolarbejdet. I 1996 blev der lovgivningsmæssigt taget initiativ til at bremse mulighederne for snyd. Det skete med en ordning, hvor alle 18-19 årige i ungdomsuddannelserne får SU som hjemmeboende, uanset hvor de bor. Ordningen har dog dispensationsmuligheder, hvor disse studerende kan få udeboendesats, hvis forældrene fx bor mere end 20 km fra uddannelsesstedet. Det er SU-administratorerne på uddannelsesstederne, der behandler disse sager, og derfor også dem, der kan opdage og bremse evt. snyd med dispensationsreglerne. Styrelsen tager derfor initiativ til et tættere samarbejde med SU-administratorerne på uddannelsesstederne ved at udarbejde en udførlig vejledning i, hvilke indikationer der kan være på snyd, og hvilke muligheder der findes på uddannelsesstederne for at vurdere oplysningerne fra de studerende samt en vejledning i, hvordan de skal forholde sig, hvis de får mistanke om snyd.