323 er ansat i akutjob på Uddannelsesministeriets institutioner
323 udfaldstruede dagpengemodtagere er blevet ansat i akutjob på en af Uddannelsesministeriets institutioner. Det overstiger de 295 akutjob, som var Uddannelsesministeriets erklærede mål ved ordningens udløb den 1. juli. Tilsammen har Uddannelsesministeriets institutioner slået 650 akutjob op.
Uddannelsesminister Morten Østergaard er tilfreds med, at den ambitiøse målsætning er mere end nået.
- Uddannelsesinstitutionerne har gjort en stor indsats, og tallene taler deres tydelige sprog om, at de har prioriteret at løfte denne vigtige samfundsopgave. Vi er kommet over måltallet både med akutjob stillingsopslag og ansættelser fra målgruppen. Det er meget glædeligt for de mange, der nu er kommet ind på arbejdsmarkedet og kan gøre en indsats på Uddannelsesministeriets område, siger Morten Østergaard.
Regeringen indgik i efteråret 2012 en aftale med KL, Danske Regioner og DA om akutjob. Med aftalen fik dagpengemodtagere, det var i risiko for at falde ud af dagpengesystemet, således bedre mulighed for at komme i betragtning til ledige stillinger.
I aftalen blev der i fastsat et mål på 12.500 akutjob. 1.200 af disse akutjob skulle oprettes i staten. Ansøgerne er både faste ansættelser og tidsbegrænsede stillinger og repræsenterer bredt de faggrupper, som sektoren beskæftiger.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Presseansvarlig Ingeborg Nielsen, tlf. 2211 0200, e-mail: imen@fivu.dk
Handlinger tilknyttet webside