Censorer skal bidrage til kvalitetsløft af prøver og eksamener
Censorordningen kan i højere grad bidrage til at kvalitetssikre prøve- og eksamenssystemet og til at sikre de studerendes retssikkerhed.
Det viser en ny ”Evaluering af censorordningen på universitetsområdet 2013” fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Evalueringen belyser praksis ved tilrettelæggelse af prøver og eksamener samt censorer og censorformændenes inddragelse ved universiteternes kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet.
I gennemsnit har kun 43 procent af censorkorpsene afholdt de bekendtgørelsesfastsatte censormøder siden 2009. 41 procent af studielederne svarer desuden, at der ikke er blevet afholdt kontaktmøder mellem censorerne og universiteterne, som skal bidrage til udviklingen af prøve- og eksamenssystemets kvalitet, herunder eksamensopgavernes kvalitet. Dermed mangler der sikring af, at dialogen mellem censorer, censorformændene og universiteterne bidrager til kvaliteten i uddannelserne, herunder eksamensopgavernes kvalitet.
Uddannelsesminister Morten Østergaard fastslår, at det er nødvendigt at reagere på de konkrete problemstillinger.
- Kvalitet står højt på regeringens dagsorden, og det er afgørende, at censorernes feedback bliver brugt aktivt af universiteterne til at forbedre kvaliteten af uddannelserne. Derfor er det også en central udfordring, når evalueringen blandt andet viser, at censorordningens bidrag til kvalitet kan forbedres inden for alle hovedområder. Uddannelsesministeriet igangsætter nu en dialog med universitetsledelserne for at afdække de forhold, som evalueringens sætter fokus på og få deres bidrag til, hvordan vi retter op på forholdene, siger Morten Østergaard.
Det er især på det naturvidenskabelige hovedområde, at universitetsuddannelserne ikke lever op til bekendtgørelsens intentioner om censorordningens uafhængighed og landsdækkende funktion. Censorerne bliver ikke anvendt jævnligt, og de censurerer ikke på alle de universiteter, som korpset dækker.
Desuden eksisterer der nogle steder en uhensigtsmæssig praksis, hvor to eksaminatorer varetager censuropgaver for hinanden, den såkaldte gensidige censur, hvor der skabes ”pardannelser”.
Censorordningen
- Censorordningen skal sikre et uafhængigt og landsdækkende sammenligningsgrundlag, så studerende får en pålidelig og ensartet bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen.
- Det er censorformandskabernes opgave at medvirke til at sikre de studerendes retssikkerhed ved de enkelte prøver og at kvalitetssikre uddannelsernes prøve- og eksamenssystem ved at have en uafhængig og landsdækkende funktion.
- Dialogen mellem censorer, censorformændene og universiteterne skal udvikle og kvalitetssikre den del af uddannelserne, der vedrører prøve- og eksamenssystemet og ikke uddannelserne i bredere forstand, for eksempel deres arbejdsmarkedsrelevans.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Fagkontoret Kontorchef Jette Søgren Nielsen, tlf.: 7231 8620, e-mail: jsn@fivu.dk
Presseansvarlig Ingeborg Nielsen, tlf. 2211 0200, e-mail: imen@fivu.dk
Handlinger tilknyttet webside