Invitation til pressen: Lancering af regeringens handlingsplan for internationalisering
14. juni 2013
Regeringen offentliggør 14. juni første del af en omfattende handlingsplan, der skal styrke internationaliseringen på uddannelsesområdet.
31 konkrete initiativer skal få markant flere studerende til at tage på studieophold i udlandet, styrke de internationale læringsmiljøer og forbedre de danske studerendes fremmedsprogskompetencer.
Handlingsplanen udleveres ved en pressebriefing den 14. juni kl. 12.00, hvor uddannelsesminister Morten Østergaard vil stå til rådighed for kommentarer.
Pressebriefingen finder sted under Folkemødet i Allinge på Bornholm, stand nr. C29 på Cirkuspladsen (Innovationsnetværk Danmark).
Handlingsplanens første del vil i efteråret blive fulgt op af en anden del, der adresserer behovet for at tiltrække og fastholde internationale studerende.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Særlig rådgiver Philip Flores, e-mail: pge@fivu.dk, tlf.: 2237 1745
Handlinger tilknyttet webside