Løsninger på samfundsproblemer skal føre til øget vækst og beskæftigelse
En hjørnesten i regeringens innovationsstrategi er nye samfundspartnerskaber om innovation, som skal vende globale udfordringer til danske løsninger, der kan sælges på globale markeder.
Derfor inviterede uddannelsesminister Morten Østergaard i december 2012 en bred kreds af blandt andre erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og repræsentanter for offentlige myndigheder til at deltage i udarbejdelsen af en kortlægning af Danmarks udfordringer og innovationsbehov.
Omkring 90 organisationer, videninstitutioner og andre har leveret 500 godt gennemarbejdede forslag, som har resulteret i et katalog med 21 konkrete innovative løsninger, der kan give svar på globale udfordringer og indeholder et stort eksport- og vækstpotentiale for danske virksomheder.
Kataloget 'INNO+: Det Innovative Danmark' bliver overleveret til regeringen den 26. september og vil fungere som viden- og inspirationsgrundlag til prioritering af strategiske investeringer i innovation.
Pressen inviteres til offentliggørelse af kataloget:
Torsdag den 26. september 2013
kl. 12.30 til 14.30
i DI, Industriens Hus
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Program for lancering af INNO+ -kataloget hos DI i Industriens Hus:
12.45: Indledning ved uddannelsesminister Morten Østergaard
12.55: Velkomst ved direktør i DI, Lars B. Goldschmidt
13.05: Præsentation af INNO+-kataloget ved direktør i Styrelsen for Forskning og Innovation, Hans Müller Pedersen
13.20: Panelinterview med erhvervsrepræsentanter:
- Direktør i Mærsk og formand for Teknisk Komité i Danmarks Rederiforening, Bo Cerup-Simonsen
- Direktør i Danish Crown og medlem af Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse, Svend-Erik Sørensen
- Senior Vice President i Novo Nordisk og forskningsudvalgsformand i Lægemiddelindustriforeningen, Peter Kurtzhals
- Administrerende direktør i Scandinavian Micro Biodevices, Ole Kring
- Administrerende direktør i Ericsson og formand for DI ITEK, Lars Tofft
- R&D Director i DONG Energy og formand for Danmarks Forskningspolitiske Råd, Claus Hviid Christensen
14.00: Spørgsmål og svar
14.25: Uddannelsesministeren afrunder
14.30: Arrangementet slutter.
Arrangementet modereres af bestyrelsesformand for Advice Jesper Højberg Christensen
Journalister bedes medbringe pressekort eller anden legitimation.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Chefkonsulent Jens Haisler, tlf. 7231 8248, e-mail: jha@fi.dk
Presseansvarlig Ingeborg Nielsen, tlf. 2211 0200, e-mail: imen@fivu.dk
Særlig rådgiver Philip Flores, tlf. 22371745, e-mail: pge@fivu.dk
Handlinger tilknyttet webside