Stærkere uddannelser og et mere robust SU-system
Dansk SU er én af verdens højeste. Udgifterne til SU alene på de videregående uddannelser er på 14 milliarder kroner. Det er lige så mange penge, som vi bruger på selve uddannelserne. Samtidig er Danmark i europæisk sammenhæng et meget attraktivt land at studere i, blandt andet fordi SU’en har et meget højt niveau. Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs udtaler:
- Vi skal hele tiden spørge os selv, om vi bruger skattekronerne klogt. Jeg mener ikke, at det er klogt, at vi bruger det samme på SU som på videregående uddannelser. Og jeg mener ikke, at det er klogt, at den danske SU er så meget højere end vores nabolandes. Vi risikerer at blive et trækplaster for udenlandske studerende, som kommer hertil for at få en gratis uddannelse med SU uden at bruge uddannelsen i Danmark.
Regeringen foreslår et mere robust SU-system:
- Lige dele stipendium og lån – et SU-system, der tilnærmer sig de øvrige nordiske lande
- Rentefrit lån under uddannelsen
- Forhøjet fribeløb
- Begrænsning af SU til normeret studietid – ramme på 5 år
- Forhøjet beskæftigelsesfradrag i op til 3 år efter afsluttet uddannelse
- Nuværende regulering af SU’en videreføres
Omlægningen vil gøre SU-systemet mere robust og give studerende mulighed for at have det samme at leve for som i dag.
- Regeringen lægger vægt på, at de studerende efter omlægningen har mulighed for at få de samme penge i hånden som i dag. Med bedre muligheder for at låne og arbejde ved siden af studierne, kan den enkelte studerende vælge den løsning, der passer bedst. Samtidig får nyuddannede en skatterabat. Det styrker den studerendes fokus på job og giver mulighed for at betale et SU-lån hurtigere tilbage, siger Ulla Tørnæs.
Regeringen sætter en ny kurs for de videregående uddannelser
Der har i mange år været fokus på at øge antallet af unge, der tager en uddannelse, og det er lykkes. Det er imidlertid helt centralt, at vi styrker kvaliteten i uddannelserne og i højere grad uddanner til de behov, der er på arbejdsmarkedet. Regeringen sætter derfor en ny kurs for de videregående uddannelser med fem nye pejlemærker:
- Bedre match mellem uddannelse og virksomhedernes efterspørgsel
- En veluddannet arbejdsstyrke med flere år på arbejdsmarkedet
- Nyuddannede skal hurtigt i job
- Højere kvalitet og læringsudbytte på uddannelserne
- Bedre adgang til gode uddannelser i alle regioner.
- Det er lykkedes at få mange til at tage en videregående uddannelse. Det er godt, og det skal vi holde fast i. Nu er der brug for at sætte fokus på, at de studerende lærer mere, at vi får et bedre match mellem uddannelserne og arbejdsmarkedets behov, og at man får bedre adgang til gode uddannelser i alle regioner, udtaler Ulla Tørnæs.
På fem pejlemærker vil regeringen fastsætte konkrete målbare indikatorer og følge udviklingen.
Regeringen foreslår, at der oprettes en kompetencepulje, der de kommende år bygges op, så den er på en milliard kroner i 2019 og derefter. Kompetencepuljen skal blandt andet bruges til at skabe bedre videregående uddannelser og give danskernes kompetencer et løft. Kompetencepuljen finansieres med midler, der frigøres ved at justere SU’en.
Der nedsættes samtidig et udvalg om bedre universitetsuddannelser. Formålet er at styrke kvalitet og match, og at flere får beskæftigelse i den private sektor.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Kommunikationschef Susse Maria Holst, tlf. 7231 8112, e-mail: smh@ufm.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181
Handlinger tilknyttet webside