Dansk forskning har høj videnskabelig gennemslagskraft

• Forskningsbarometer 2017

Dansk forskning er noget af den mest citerede forskning i OECD. Det viser dette års Forskningsbarometer, som belyser dansk forskning i et internationalt perspektiv.

Danmark er i top 5 blandt OECD-landene i forhold til den videnskabelige gennemslagskraft af publikationer i perioden 2012-2016. Og målt på andelen af de 10 procent mest citerede publikationer ligger Danmark helt i top.  En femtedel af de danske publikationer er blandt de 10 procent mest citerede, hvilket er det højeste blandt OECD-landene på niveau med Schweiz.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind glæder sig over Danmarks placeringer. Hans ambition er, at Danmark bliver en forskningsnation i den absolutte verdenselite, så han ser gerne, at dansk forskning bliver endnu bedre.

- Vi har i mange år markeret os som et af de stærkeste lande i verden, når det gælder videnskabelige gennembrud, og danske forskere er – som vi kan se her – blandt de mest citerede i verden. Men vi kan ikke løbe fra, at den internationale konkurrence er benhård. Så hvis Danmark skal være en forskningsnation i den absolutte verdenselite, så skal vi blive endnu bedre, end vi er i dag, og vi skal blive ved med at forbedre os, siger Søren Pind.

Regeringen har derfor netop lanceret en forsknings- og innovationspolitisk strategi, der indeholder ambitiøse mål for fremtidens forskning og innovation. Regeringen vil blandt andet etablere en Nobel-pagt, fordele forskningsmidlerne til universiteterne med større fokus på kvalitet og skabe bedre karrieremuligheder for unge forskere.

Uddannelses- og forskningsministeren hæfter sig ved, at Danmark i Forskningsbarometret rangerer højt i de internationalt prestigefyldte naturvidenskabelige tidsskrifter ’Nature’ og ’Science’. Korrigeres der for indbyggertal, placerer Danmark sig på en tredjeplads inden for begge tidsskrifter, kun overgået af Island og Schweiz.

- Danmarks flotte placering i de to anerkendte tidsskrifter vidner om, at dansk forskning har et meget højt fagligt niveau. Det skal vi være stolte af, siger Søren Pind.

Forskningsbarometer 2017 viser også, at Danmark generelt har en høj gennemslagskraft på tværs af de seks hovedområder - naturvidenskab, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Inden for humaniora har danske publikationer den højeste gennemslagskraft, mens samfundsfag også er højt placeret blandt OECD-landene.

Hovedresultater fra Forskningsbarometer 2017:

• De samlede danske forskning- og udviklingsinvesteringer – målt på baggrund af den udførte forskning – udgjorde i 2015 knap 60 milliarder kroner, hvilket svarer til 2,96 procent af BNP.
• Forskeruddannelse er højt prioriteret i Danmark. I 2015 blev der i Danmark tildelt 375 ph.d.-grader per mio. indbygger, hvilket betyder, at Danmark dette år ligger nummer 5 blandt alle OECD-lande.
• Den danske forskningsproduktivitet, målt som antallet af videnskabelige publikationer per mio. indbygger er høj. I perioden 2012-2016 blev der publiceret 19.755 videnskabelige publikationer per mio. indbygger i Danmark, hvilket i perioden er den tredje højeste blandt OECD-landene kun overgået af Schweiz og Island.
• Dansk forskning har generelt en høj videnskabelig gennemslagskraft (citationer per publikation). Danmark er i top 5 blandt OECD-landene i forhold til den videnskabelige gennemslagskraft af publikationer i perioden 2012-2016. Den samlede danske videnskabelige gennemslagskraft i denne periode er på niveau med lande som Luxembourg og Holland. Målt på andelen af de 10 procent mest citerede publikationer ligger Danmark helt i top. Både Schweiz og Danmark har en andel på 19,8 procent af landenes publikationer iblandt de 10 procent mest citerede, hvilket er det højeste blandt OECD-landene.
• Dansk forskning er i høj grad baseret på international sampublicering, hvor knap 60 procent af samtlige danske videnskabelige publikationer er internationalt sampublicerede, hvilket er i top 10 blandt OECD-landene. Danmark det OECD-land med den højeste andel af publikationer, som er sampubliceret mellem højere læreanstalter og erhvervslivet.
• Danmark er blandt de EU-medlemslande, der hjemtager flest midler fra EU’s rammeprogram Horizon 2020 målt på euro per indbygger. Særligt inden for delprogrammet ”Energi” har Danmark et højt hjemtag målt på euro per indbygger i forhold til resten EU-medlemslandene.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Pressekonsulent Trine Søndergaard, tri@ufm.dk, tlf. 72 31 80 09