Gå til indhold

Forskningsbarometer 2017

Forsideillustrations tekst mangler
Forskningsbarometeret er en årlig opgørelse, der belyser kvaliteten og profilen af dansk forskning i et internationalt perspektiv.
: 06. februar 2018
: 978-87-93468-80-1
: 978-87-93468-79-5
: 2245-9294
: Styrelsen for Forskning og Uddannelse
: 2018
: 98

Forskningsbarometer 2017 indeholder nøgletal og udviklingstendenser inden for centrale indikatorer og giver aktuel viden om dansk forsknings omfang, fordeling og kvalitet i en international kontekst. Publikationen består i dette års udgave af 3 kapitler:

  • Kapitel 1 afdækker offentlige og private forsknings- og udviklingsinvestering i Danmark og på tværs af OECD-landene.
  • Kapitel 2 fokuserer på forskningens resultater og gennemslagskraft primært udtrykt ved bibliometriske indikatorer. Samtidigt indeholder kapitlet en gennemgang af bevillinger fra Horizon 2020, der er EU’s rammeprogram for forskning og innovation.
  • Kapitel 3 er et temakapitel, der i dette års udgave belyser danske universiteters placering på en række internationale universitetsranglister. I temakapitlet bliver fire internationale universitetsranglister gennemgået med et fokus på de forskelligartede indikatorer, der indgår i ranglisterne samt udviklingstendenser for danske universiteters placering på ranglisterne over tid. 

For trykte udgaver af publikationen kontakt Sigurd Anders Gylstorff (sigu@ufm.dk).

Se også tabeller og figurer:

Hovedresultater fra Forskningsbarometer 2017

  • De samlede danske forskning- og udviklingsinvesteringer – målt på baggrund af den udførte forskning – udgjorde i 2015 knap 60 mia. kroner, hvilket svarer til 2,96 pct. af BNP.
  • Forskeruddannelse er højt prioriteret i Danmark. I 2015 blev der i Danmark tildelt 375 ph.d.-grader per mio. indbygger, hvilket betyder, at Danmark dette år ligger nr. 5 blandt alle OECD-lande.
  • Den danske forskningsproduktivitet, målt som antallet af videnskabelige publikationer per mio. indbygger er høj. I perioden 2012-2016 blev der publiceret 19.755 videnskabelige publikationer per mio. indbygger i Danmark, hvilket i perioden er den tredje højeste blandt OECD-landene kun overgået af Schweiz og Island.
  • Dansk forskning har generelt en høj videnskabelig gennemslagskraft (citationer per publikation). Danmark er i top 5 blandt OECD-landene i forhold til den videnskabelige gennemslagskraft af publikationer i perioden 2012-2016. Den samlede danske videnskabelige gennemslagskraft i denne periode er på niveau med lande som Luxembourg og Holland. Målt på andelen af de 10 pct. mest citerede publikationer ligger Danmark helt i top. Både Schweiz og Danmark har en andel på 19,8 pct. af landenes publikationer iblandt de 10 pct. mest citerede, hvilket er det højeste blandt OECD-landene.
  • Dansk forskning er i høj grad baseret på international sampublicering,  hvor knap 60 pct. af samtlige danske videnskabelige publikationer er internationalt sampublicerede, hvilket er i top 10 blandt OECD-landene. Danmark det OECD-land med den højeste andel af publikationer, som er sampubliceret  mellem  højere læreanstalter og erhvervslivet.
  • Danmark er blandt de EU-medlemslande, der hjemtager flest midler fra EU’s rammeprogram Horizon 2020 målt på euro per indbygger. Særligt inden for delprogrammet ”Energi” har Danmark et højt hjemtag målt på euro per indbygger i forhold til resten EU-medlemslandene. 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 16. november 2023