Gå til indhold

Studerende, der trives godt, lærer bedre

21. december 2019
God trivsel og læring er tæt forbundet. En ny analyse, udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet, viser, at de studerende, der trives bedst, har en bedre oplevelse af egen læring end de studerende, der trives dårligst.

Flere end 13.500 studerende har deltaget i undersøgelserne, som dokumenterer, at der er en klar sammenhæng mellem trivsel og læring. Det er første gang, at resultaterne fra de to store spørgeskemaundersøgelser Læringsbarometeret og Uddannelseszoom bliver analyseret sammen.

- Det er vigtigt for mig, at studerende både trives og bliver dygtige, mens de studerer. Nu kan vi dokumentere, at de to ting hænger tæt sammen, og det bekræfter mig i, at det er vigtigt, at vi styrker både trivsel og læring. Som tallene viser, er det en kompleks problemstilling. Jeg har blandt andet oprettet et kontor i ministeriet, som skal arbejde systematisk med at forbedre unges trivsel, kortlægge problemet med mistrivsel og tænke i bud på løsninger – både politisk og strukturelt, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Analysen viser, at de 10 procent studerende, der trives dårligst, svarer 3,32 i gennemsnit på en skala fra 1 til 5 (hvor 1 er dårligst og 5 er bedst) på spørgsmålene om læringsmiljøet på deres uddannelse. De 10 procent, der trives bedst, svarer 4,22 i gennemsnit. Der er altså næsten et helt point på fem-point-skalaen til forskel.

God trivsel har betydning for den måde, studerende oplever mødet med undervisere, pensum og deres medstuderende på. Og god trivsel har betydning for den måde, studerende oplever at lære på – altså om de lærer stoffet i dybden, eller om det er mere overfladisk.

Studerende, der ofte oplever stress i dagligdagen, vurderer, at de har en mere overfladisk måde at lære på, og at de ikke lærer så meget i dybden. Det vil sige, at de studerende lærer stoffet udenad, refererer pointer fra bøger og forelæsninger, men hverken reflekterer over det, de lærer eller bruger den nye viden aktivt.

Knap hver femte studerende fortæller, at de altid eller ofte oplever symptomer på stress, mens én ud af ti studerende føler sig ensom. Og det er netop gruppen af stressede og ensomme studerende, der ikke trives, som har den dårligste vurdering af deres egen læring og af læringsmiljøet på deres uddannelsessted.

- Når vi kan se, at næsten hver femte studerende dagligt oplever symptomer på stress, er det klart, vi skal tage det alvorligt – ikke mindst fordi, det går ud over deres læring. Mange uddannelsessteder har allerede fokus på at få studerende til at trives bedre. Men jeg mener, vi skal skabe en anden kultur på vores uddannelser. Vi skal lægge mere vægt på stærke fællesskaber, hvor man hjælper hinanden mere, og hvor alt ikke handler om at være perfekt. Jeg tror på, at stærke fællesskaber i studietiden er med til at give bedre trivsel, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Som et led i arbejdet med at skabe bedre trivsel har regeringen netop bevilliget 25 millioner kroner til pilotprojekter på de videregående uddannelser, som skal afprøve forskellige tilgange til at styrke studerendes trivsel og opsamle viden om effekten af projekterne.
Resultaterne af analysen om studerendes trivsel og læring er offentliggjort i årets udgave af Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse, der netop er udkommet.

Fakta om analysen:

Det er tal fra to omfattende spørgeskemaundersøgelser, der bliver sammenkørt i årets udgave af Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse, hvor stikprøvesvar fra 13.500 studerende fra de videregående uddannelser er analyseret. Data til de to undersøgelser er indsamlet i efteråret 2018 og præsenteres samlet i Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse.

Fakta om Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse 2019:

Det er tredje gang, at Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggør den årlige redegørelse med nøgletal og analyser for de videregående uddannelser og forskning, udvikling og innovation. I redegørelsen er der i år fokus på:

  • Tema om de studerendes læring og trivsel.
  • Status og udvikling på uddannelsesområdet, herunder for folkeskolelærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne.
  • Status og udvikling på forskningsområdet, herunder inden for klima, energi og miljø.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 72 31 81 81

 

Handlinger tilknyttet webside