Mere viden om praksis kommer studerende til gavn

Fremtidens lærere, pædagoger, handelsøkonomer og sygeplejersker er blandt dem, der i højere grad bliver klædt bedre på med den nyeste viden fra den virkelighed, de skal ud og arbejde i, når de er færdiguddannede. Ny evaluering viser nemlig, at der er gode fremskridt for de praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

• Evaluering af forsknings- og udviklingsaktiviteter på professionshøjskoler og erhvervsakademier

- Jeg er glad for, at institutionerne har løftet den vigtige opgave med at udvikle ny viden til uddannelserne på vores professionshøjskoler og erhvervsakademier. Det er helt afgørende, at den nye viden, som projekterne finder, bliver bragt i spil på uddannelserne, så sygeplejerskerne er helt opdaterede på den seneste udvikling, pædagogerne kender de nyeste pædagogiske redskaber, og de merkantile har de nyeste og mest relevante teorimodeller med i bagagen, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Derudover skal den nyeste viden selvfølgelig også gavne de professioner og erhverv, som institutionerne uddanner til. Det kan blandt andet ske gennem projektsamarbejder mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladser i den private og den offentlige sektor.

- Vi har allerede i forbindelse med aftalen om fordeling af forskningsreserven 2020 aftalt, at vi skal se nærmere på, hvordan vi kan styrke den pædagogiske forskning rettet mod de mindste børn. Nu vil jeg på baggrund af evalueringen overveje, hvilke tiltag og yderligere tilpasninger der er behov for. Blandt andet for at få institutionerne til at samarbejde endnu mere om praksisnære projekter med for eksempel universiteter, virksomheder, skoler og hospitaler, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Tilbage i 2013 blev det besluttet, at professionshøjskolerne og erhvervsakademierne skal gennemføre praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, som kan bruges i virkeligheden, og der blev sat penge af til formålet på finansloven.

Sidste år fik professionshøjskolerne 286 millioner kroner, og erhvervsakademierne fik 56 millioner kroner til opgaven. Evalueringen viser, at der har været en markant effekt af det faste årlige tilskud. Fra 401 aktive forsknings- og udviklingsprojekter i 2013 til 782 i 2018 på professionshøjskolerne og fra 31 til 132 på erhvervsakademierne.

- Vi producerer viden, som ofte kan anvendes meget direkte i for eksempel daginstitutioner eller i folkeskolen, hvor den gennem dygtige fagprofessionelle bidrager til at styrke børnene i deres færd gennem livet. Vi er glade for at få bekræftet, at det virker; ikke mindst på grund af et solidt samarbejde med for eksempel kommuner og sygehuse samt universiteterne. Endnu mere motiverende er det, at vi oplever politisk vilje til at styrke vores praksisnære og anvendelsesorienterede forskning. Den opbakning er nødvendig for gennem uddannelse at skabe myndige professionelle, der skaber velfærd, vækst og demokratisk udvikling i samfundet, siger Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler.

Også Danske Erhvervsakademier er tilfreds med resultaterne fra evalueringen, der viser nødvendigheden af at gennemføre praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter.

- Arbejdsmarkedet ændrer sig med lynende hast, og det er derfor vigtigt at kunne genere ny viden til uddannelserne, så vi kan uddanne dimittender med den nyeste viden. Det skal ikke kun komme de studerende til gode, men også virksomhederne. Vi har derfor lagt kræfter i at opdyrke gode tætte relationer til virksomhederne og på at udmønte vores forskningsforpligtelse på en måde, så der en vekselvirkning mellem videnproduktion, studerende og virksomheder og dermed styrker den praksisnære videnomsætning med det lokale erhvervsliv. Vi er glade for, at evalueringen viser, at vi er kommet godt afsted med det. Det er også den vej, vi vil gå i de kommende års udvikling af vort forskningsarbejde, siger Niels Egelund, formand for Danske Erhvervsakademier.

Fakta

• Ud over antallet af forsknings- og udviklingsprojekter er den samlede årlige videnproduktion på professionshøjskolerne af eksempelvis artikler og lærebøger blevet halvanden gang større i perioden 2013-2018. Antallet er steget fra 810 publikationer i 2013 til 1.233 i 2018.
• På erhvervsakademierne er flest projekter relevante for markedsføringsøkonomuddannelsen. På professionshøjskolerne har forsknings- og udviklingsprojekterne især fokus på de store velfærdsuddannelser som lærer, sygeplejerske og pædagog.
• Der er sket en stigning i samarbejdet med universiteter om forsknings og udviklingsprojekter. I 2018 gennemførtes 53 procent af alle projekter på professionshøjskoler og 38 procent på erhvervsakademierne i samarbejde med et universitet.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Chefkonsulent Tue Vinther-Jørgensen, tvj@ufm.dk, tlf: 72 31 78 80

Pressekonsulent Rasmus Baad, rasb@ufm.dk, tlf. 72 31 80 73