Gå til indhold
Du er her: Forside Aktuelt Pressemeddelelser 2020 Minister stærkt bekymret over for få kvindelige forskere

Minister stærkt bekymret over for få kvindelige forskere

Der er fortsat langt mellem kvindelige forskere på de danske universiteter. Det viser den nye udgave af Danmarks Talentbarometer. Uddannelses- og forskningsministeren vil intensivere arbejdet for en mere ligelig fordeling.

21. september 2020

For hver kvindelig forsker, der er ansat på et dansk universitet, er der næsten to mandlige. Det viser publikationen ’Mænd og kvinder på de danske universiteter – Danmarks Talentbarometer 2019’, som Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har offentliggjort.

Derudover slår talentbarometret endnu en gang fast, at jo længere man bevæger op ad forskernes karrierestige, jo mere dominerer mændene. I 2018 udgjorde kvinder 56 procent af de færdige kandidater fra danske universiteter og 50 procent af de færdige ph.d.er. Til gengæld udgjorde de kun 34 procent af lektorerne og 23 procent af de universitetsansatte professorer. Og det skal der rettes op på, mener uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen.

- Dansk forskning har brug for alle talenter uanset køn. Med det underskud af kvinder vi ser blandt erfarne forskere, går vi glip af den viden og de perspektiver, som kvindelige forskere ville kunne give til dansk forskning. Vi har masser af kvindelige studerende og ph.d.er. Men vi er for dårlige til at få dem til at blive i forskersporet. Det bekymrer mig som ansvarlig minister, siger hun.

Udviklingen har rykket sig mod en mere lige balance de seneste 10 år, særligt på ph.d.- og professorniveau. Men vi er langt fra i mål, mener Ane Halsboe-Jørgensen:

- Udviklingen går alt for langsomt. Derfor må vi også indse, at vi ikke bare kan læne os tilbage og vente på, at tiden klarer det af sig selv. Der er brug for at sætte mere turbo under udviklingen. Jeg har i mit første år som minister for området indledt en dialog med universiteterne om problemstillingen, og jeg vil også gerne drøfte den med forskningsråd- og fonde og andre relevante interessenter. Men jeg er meget bevidst om, at det ikke kan stå alene. Derfor skal vi også se på, om der er politiske redskaber, vi kan bringe i spil. Sidste år oprettede vi talentprogrammet Inge Lehmann med det formål at skabe en bedre balance mellem kønnene i forskningen. Søgningen mod programmet har vist, at der er brug for det, det må vi have fore øje, når vi forhandler næste års finanslov, siger hun.

Talentbarometrets hovedresultater

Antallet af både mænd og kvinder er steget på de danske universiteter, men der var fortsat næsten dobbelt så mange mandlige (7.348) som kvindelige forskere (3.829) ansat på de danske universiteter i 2018.

I 2018 udgjorde kvinderne:

  • 23 procent af professorerne
  • 34 procent af lektorerne
  • 41 procent af adjunkterne

Det svarer til 34 procent af det videnskabelige personale (eksklusiv forskningsassistenter, ph.d.-studerende m.fl.) på de danske universiteter.

Derudover var 56 procent af de færdige universitetskandidater og 50 procent af de færdige ph.d.er i 2018 kvinder.

Om Talentbarometret

  • Det er tredje gang, at Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggør det nationale talentbarometer
  • Barometret er udviklet i dialog med Danske Universiteter og giver et samlet overblik over kønsfordelingen blandt forskere ansat på de danske universiteter og over kvinder og mænds muligheder for at gøre karriere i forskningssystemet.
  • Universiteterne kan bruge talentbarometret som et redskab til at understøtte deres indsats for at skabe gode og lige vilkår for ansættelse og forfremmelse af både mandlige og kvindelige forskere.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Pressehenvendelser til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen:
Ministeriets pressetelefon, tlf.: 7231 8181.

Henvendelser vedrørende talentbarometrets resultater:
Kontorchef Johnny K. Mogensen, tlf.: 7231 8350, e-mail: jkm@ufm.dk

Senest opdateret 21. september 2020