Gå til indhold
Du er her: Forside Aktuelt Pressemeddelelser 2021 Ny politisk aftale begrænser SU-udgifter til udenlandske studerende fra EU

Ny politisk aftale begrænser SU-udgifter til udenlandske studerende fra EU

Regeringen har sammen med en række partier besluttet at reducere antallet af engelsksprogede uddannelser. Det sker for at få kontrol med stigende SU-udgifter til EU-studerende. Reduktionen er målrettet uddannelser, hvor kun få engelsksprogede studerende får arbejde i Danmark bagefter

25. juni 2021

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Konservative og Liberal Alliance har indgået en aftale om at reducere antallet af engelsksprogede videregående uddannelser.

Aftalen er indgået, fordi stadig flere studerende fra EU- og EØS-lande benytter muligheden for at få dansk SU. Det betyder, at SU-udgifterne til den gruppe studerende er steget voldsomt de senere år. Til trods for flere politiske forsøg på at få udgifterne under kontrol, så forventes udgifterne at stige til ca. 570 mio. kr. i 2025, hvilket er langt over niveauet på 449 mio. kr., som blev aftalt med SU-forliget i 2013.

Men aftalen, der netop er indgået, skal være med til at få antallet af studerende fra EU/EØS-lande, der modtager SU, bragt ned. I reduktionen af engelsksprogede uddannelser er der lagt vægt på pladser, hvor kun meget få af de engelsksprogede studerende efterfølgende finder beskæftigelse i Danmark.

- Et stort flertal af Folketingets partier har forpligtet hinanden på, at udgifterne til udenlandske studerende ikke kommer ud af kontrol. Det leverer vi på nu. Det er ikke nogen nem beslutning, men vi reducerer målrettet på uddannelser, hvor kun få af de udenlandske studerende efterfølgende kommer i arbejde i Danmark. Vi er dog klar over, at det også er nødvendigt at tage lokale hensyn – særligt for nogle af vores uddannelser uden for de største byer, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Reduktionen er målrettet erhvervsakademier og professionshøjskoler

*Reduktionen er målrettet de engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Her er syv ud af ti (72 pct.) af de studerende engelsksprogede studerende, og det er kun én ud af fem (21 pct.) af disse, som finder arbejde i Danmark efter at have afsluttet deres uddannelse.

Partierne ønsker dog at tage hensyn til de erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, som lykkes med at uddanne engelsksprogede studerende til beskæftigelse i Danmark, samt til uddannelser som for eksempel har en unik karakter eller betydning for det regionale arbejdsmarked. Aftalepartierne er derfor enige om at undtage ca. 650 uddannelsespladser fra reduktionen af engelsksprogede uddannelser.

I aftalen er der lagt vægt på at lukke så få uddannelsespladser som muligt. Det kan imidlertid ikke undgås, at aftalen vil kunne mærkes på nogle institutioner. Aftalepartierne er derfor enige om, at der afsættes 50 mio. kr. i 2023, 37 mio. kr. i 2024 og 25 mio. kr. i 2025 til kompensation af de mest berørte institutioner, så de har mulighed for at tilpasse sig den nye situation og omstille institutionen til at fokusere på det danske optag.

Partierne bag aftalen er desuden enige om, at der ligger en stor opgave i at få styrket beskæftigelsen for engelsksprogede studerende. Derfor skal udviklingen følges nøje, og der bliver afsat 50 mio. kr. om året, som skal udbetales til de institutioner, der lykkes med at få flere dimittender i arbejde.

Endelig er aftalepartierne enige om, at der fortsat skal være mulighed for, at studerende på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne kan deltage i udveksling, som en del af deres uddannelse. Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal være bedre muligheder for at tage engelsksprogede fag på de dansksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, hvilket skal afspejles i lovgivningen.

Aftalepartierne forventer, at det med aftalen bliver sikret, at SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere fra EU/EØS-lande holdes på niveau med det aftalte i SU-forliget. Partierne er dog også enige om, at der er et behov for at følge udviklingen på de tilbageværende engelsksprogede uddannelser tæt og om nødvendigt gribe ind, hvis SU-udgifter stiger væsentligt.

Med aftalen er det desuden besluttet, at bidrage til finansieringen af Politisk aftale om rammerne for flere og bedre muligheder for uddannelse i hele landet. Der bliver givet 48 mio. kr. i 2023 stigende til 161 mio. kr. i 2026.

SU til vandrende arbejdstagere fra EU/EØS

Ifølge EU-retten har studerende fra EU/EØS-lande ret til SU, så længe de som udgangspunkt ved siden af deres studier arbejder mindst 10-12 timer om ugen i en sammenhængende periode på 10 uger. Det giver de studerende status af vandrende arbejdstagere, og derfor er de berettiget til sociale ydelser – herunder SU.

I 2013 indgik SU-forligskredsen en politisk aftale om, at udgiften til SU til EU/EØS-borgere med status af vandrende arbejdstagere ikke må overstige 449 mio. kr. om året.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181

*Rettet d. 29. juni kl. 09.30:

Tidligere fremgik følgende tekststykke af pressemeddelelsen: 
Reduktionen af engelsksprogede videregående uddannelser er målrettet erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Her er syv ud af ti (72 pct.) engelsksprogede studerende og kun én ud af fem (21 pct.) finder arbejde i Danmark efter at have afsluttet deres uddannelse.

Det er nu rettet til følgende: 
Reduktionen er målrettet de engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Her er syv ud af ti (72 pct.) af de studerende engelsksprogede studerende og det er kun én ud af fem (21 pct.) af disse, som finder arbejde i Danmark efter at have afsluttet deres uddannelse.

Senest opdateret 05. juli 2021