Regeringen ønsker en ny læreruddannelse i samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler

Regeringens arbejdsgruppe for supplerende læreruddannelser har nu færdiggjort sin rapport, som offentliggøres i dag.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der opstilles en række konkrete krav til supplerende læreruddannelser. Kravene fremgår af rapportens konklusion og vedrører:

• Undervisningskompetence
• Samarbejde og arbejdsdeling
• Sporskifte og fleksibilitet
• Udbud og dimensionering
• Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen kan som udgangspunkt tilslutte sig disse krav og anbefalinger.

Arbejdsgruppen opstiller endvidere en række mulige modeller for supplerende læreruddannelser.

Det fremgår af regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund fra efteråret 2007, at der skal etableres supplerende læreruddannelser:

"Interessen for lærerfaget skal styrkes ved etableringen af supplerende læreruddannelser, der, afhængig af den enkelte studerendes valg, kan føre til job i folkeskolen eller i gymnasiet. Den nuværende struktur med henholdsvis universiteter og professionshøjskoler fastholdes, men der åbnes for, at professionshøjskoler og universiteter kan gå sammen om udviklingen af nye uddannelser på lærerområdet, der fagligt skal godkendes af Akkrediteringsrådet".

Regeringen ønsker at åbne for supplerende læreruddannelser for at øge rekrutteringsgrundlaget til læreruddannelsen og tiltrække flere studerende, som ellers ikke ville have taget en læreruddannelse. Uddannelserne vil således kunne medvirke til at øge den samlede søgning til læreruddannelsen, som de seneste år har været faldende.

På dette grundlag er det regeringens holdning, at supplerende læreruddannelser mest hensigtsmæssigt kan udbydes efter en "3+1-model". Modellen omfatter en 3-årig bacheloruddannelse på universiteterne, der efterfølges af en 1-årig overbygning på professionshøjskolerne, hvis den studerende ønsker at blive folkeskolelærer. Ønsker den studerende at blive gymnasielærer, kan det ske ved at fortsætte på universitetet og tage den efterfølgende kandidatuddannelse.

Undervisningsminister Bertel Haarder siger:

– Vi skal tiltrække nogle af de mange, som begynder på universitetet, fordi "det gør man", til lærergerningen. Nu lægger vi op til en ordning, hvor man efter en bachelorgrad kan blive lærer på et år eller gymnasielærer på to år. Det sidste år til folkeskolelærer skal tages på en professionshøjskole, så den studerende får den tætte kobling til praksis og didaktik – altså viden om, hvordan små børn opnår færdigheder – som er helt afgørende, når man skal lære fra sig, siger Bertel Haarder.

Videnskabsminister Helge Sander siger:

– Jeg er sikker på, at universiteterne – med den særlige faglige viden, de har – kan bidrage til at udvikle et spændende supplement til den eksisterende læreruddannelse. Jeg tror, at der netop på dette område er et stort potentiale for at udvikle samarbejdet mellem universiteter og professionshøjskoler yderligere. Derved åbnes der op for en større variation og alsidighed på læreruddannelsen til glæde for den enkelte lærer og for eleverne. Jeg er overbevidst om, at større fokus på faglighed og fleksibilitet vil bidrage til at skabe en større interesse for at være lærer fremover.

Yderligere oplysninger: kommunikationschef for videnskabsminister Helge Sander, Niels Hovmand 4082 8958. Pressechef for undervisningsminister Bertel Haarder Line Aarsland 2440 7471.

• Rapporten på Videnskabsministeriets hjemmeside