Gå til indhold

Sander udpeger 11 nye medlemmer til de statslige forskningsråd

07. august 2008
Videnskabsminister Helge Sander har udpeget 11 nye medlemmer til Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd

Videnskabsminister Helge Sander har udpeget 11 nye medlemmer til Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd.

– Det er glædeligt, at en række af landets dygtigste forskere har indvilliget i at tage en tørn i forskningsrådene. Det er tidsmæssigt krævende, men vores ønske om at støtte de forskningsfagligt bedste projekter kan kun lade sig gøre, når vores bedste forskere vil deltage i bedømmelsen af ansøgningerne, siger Helge Sander.

De nye medlemmer, der er udpeget pr. 1. august, er:

Det Frie Forskningsråd

– Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation

  • Professor, ph.d. Anette Warring, Roskilde Universitetscenter
  • Lektor, ph.d. Anne Line Dalsgård, Aarhus Universitet
  • Lektor, dr.phil. Søren Harnow Klausen, Syddansk Universitet

– Forskningsrådet for Natur og Univers

  • Professor, ph.d. Jan Philip Solovej, Københavns Universitet

– Forskningsrådet for Samfund og Erhverv

  • Professor, ph.d. Pascalis Raimondos-Møller, Copenhagen Business School
  • Professor, dr.merc. Peer Hull Kristensen, Copenhagen Business School

– Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom

  • Professor, laboratoriechef, dr.med. Bente Pakkenberg, Bispebjerg Hospital
  • Klinisk lektor, dr.med. Cai Grau, Århus Sygehus
  • Professor, overlæge, dr. med. Michael Kjær, Bispebjerg Hospital

– Forskningsrådet for Teknologi og Produktion

  • Professor, ph.d. Lisbeth Olsson, Danmarks Tekniske Universitet

Det Strategiske Forskningsråd

  • Vice president, ph.d. Annette Salskov-Iversen fra virksomheden Chr. Hansen er nyt medlem af Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse.

Videnskabsminister Helge Sander kan kontaktes gennem Videnskabsministeriets informationschef Allan Boldt, tlf.: 3392 9739, abo@vtu.dk


*Fejl i pressemeddelelsen:

I pressemeddelelsen er det ved en beklagelig fejl anført, at videnskabsminister Helge Sander har udnævnt professor, ph.d. Lisbeth Olsson fra Danmarks Tekniske Universitet til Forskningsrådet for Teknologi og Produktion. Men Lisbeth Olsson har desværre takket nej til udnævnelsen, da hun for nylig er tiltrådt et professorat ved Chalmers tekniska högskola i Göteborg.

Handlinger tilknyttet webside