Gå til indhold

Regelforenkling på uddannelsesområdet

Oversigt over universiteternes overvejelser om regelforenkling på uddannelsesområdet.
  1. Uddannelsesreglerne skal præcisere, at det nu er Akkrediteringsrådet og ikke ministeren, der godkender nye uddannelser.
  2. Det bør overlades til universiteterne at bestemme, om en bachelorstuderende, der kun mangler nogle få ECTS-point på sin bacheloruddannelse, kan optages på en kandidatuddannelse, samtidig med at bacheloruddannelsen færdiggøres.
  3. Det er detailstyring, at andelen af praktik som led i bacheloruddannelsen i journalistik er normeret til et bestemt antal ECTS-point.
  4. Der bør også kunne gives merit for specialer.
  5. Større frihed til at tilrettelægge vejledning af frafaldstruede studerende.
  6. Større frihed til at fastsætte regler om studieaktivitet og kunne hævde disse med sanktioner.
  7. Der bør udstedes en samlet uddannelsesbekendtgørelse for masteruddannelser.
  8. Forenkling af reglerne om akkreditering, herunder reduktion og forsimpling af de kriterier, der skal akkrediteres efter.
  9. Institutionsakkreditering (fakultetsakkreditering) i stedet for akkreditering af de enkelte uddannelser, og at relevante internationale akkrediteringer bør kunne træde i stedet for en dansk godkendelse.
  10. Muligheden for at afholde gruppeprøver bør genindføres.
  11. Mulighed for selv at fastlægge, hvor stor en del af en uddannelse, der skal dokumenteres ved prøver med ekstern censur.
  12. Frihed til selv at fastsætte de nærmere regler om delprøver.
  13. Råderum til selv at fastlægge omprøver og formen for disse.
  14. Bedre mulighed for at regulere førsteårsprøven.
  15. Enklere regler for mangler ved en prøve.
  16. Frihed til selv at bestemme regler om tilmelding til eksamen.
  17. Ønsker kravet om at bachelorprojektet skal afspejle hovedvægten i uddannelsen slettet og overladt til studielederen.
  18. Frihed til selv at fastsætte regler for specialer, herunder normering, tidsmæssig placering, afleveringsfrist og sanktioner.
  19. Klage over bedømmelsen af en prøve bør også kunne resultere i, at karakteren kan sættes ned.
  20. For at kunne deltage i uddannelsessamarbejder om Erasmus Mundus, bør reglerne om parallelforløb og fællesuddannelse lempes.
  21. Ønsker lempelser i reglerne for optag af studerende fra 3. lande.
  22. Opgaven med vejledning af studerende fra "fremmede" institutioner til at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet som led i udlandsstipendieordningen bør ændres.
  23. Universitetsuddannelse i forbindelse med aktiv beskæftigelsesindsats bør finansieres via det almindelige taxametersystem.
  24. Ønsker større harmoni mellem UVM's og VTU's regler, på især eksamensområdet, da universiteterne også udbyder UVM-uddannelser, fx HD-uddannelsen og diplomingeniøruddannelserne.


Listen er rettet til efter offentliggørelsen 13. januar 2010.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 11. februar 2013