Dansk lægemiddelforskning står stærkt internationalt

Forsknings- og Innovationsstyrelsens kortlægning giver for første gang et samlet, faktuelt overblik over lægemiddelforskningen i Danmark på tværs af videnskabelige hovedområder og på tværs af både den offentlige og private sektor.

Kortlægningen viser bl.a., at den danske lægemiddelforskning er af høj international kvalitet. Således er danske forskere på lægemiddelområdet de næstmest citerede i OECD-landene. Hvad angår udtag af patenter, er Danmark et af de mest patentaktive lande i OECD målt i forhold til indbyggertal.

– Det glæder mig, at vi er så stærke på lægemiddelforskning, og meget i kortlægningen tyder på, at vi har forudsætningerne til at blive endnu bedre. Derfor er jeg glad for, at vi i forbindelse med de netop overståede forhandlinger om udmøntning af globaliseringspuljen har besluttet at afsætte 105 mio. kr. i 2011 til strategisk forskning i sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi. Det er en satsning som bl.a. kan bidrage at understøtte vores nuværende styrkeposition på lægemiddelområdet, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Frugtbart offentlig-privat samarbejde

Kortlægningen dokumenterer, at dansk forskning er internationalt orienteret. 70 procent af de danske videnskabelige publikationer inden for lægemiddelområdet er skrevet i samarbejde med udenlandske forskere, hvilket er væsentligt mere end de 55 procent, som gælder for alle danske publikationer under et. Samtidigt viser kortlægning, at hele 12 procent af de danske publikationer inden for lægemiddelområdet er skrevet i samarbejde mellem offentlige og private parter.

– Vejen frem er at bygge videre på det, der allerede fungerer godt. International synlighed og offentlig-privat samarbejde er afgørende, hvis dansk forskning også i fremtiden skal være i verdensklasse. Og kortlægningen viser jo, at det er tilfældet på lægemiddelområdet, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder glæder sig også over kortlægningens resultater:

– Danmark har et godt udgangspunkt. Både fordi vi har omfangsrige sundhedsregistre og biobanker, og fordi vi har en stærk tradition for tæt samarbejde med privat lægemiddelvirksomheder mv. Men det er vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene. Jeg har fået meldinger om, at det er for bøvlet og tager for lang tid at få godkendt kliniske forsøg. Det skal vi selvfølgelig have rettet. Jeg vil fx lave en slags "grøntspættebog" med klare vejledninger om, hvordan man anmelder kliniske forsøg, så sagsgangen bliver lettere og kortere.

Øvrige konklusioner i kortlægningen:

I kortlægningen er i alt identificeret lægemiddelforskning i offentligt og privat regi svarende til ca. 9.300 forsknings- og udviklingsårsværk med tilhørende forskningsudgifter for i alt 9 mia. kroner. Det svarer samlet til knap 16 procent af de samlede forsknings- og udviklingsårsværk og 18 procent af de samlede forsknings- og udviklingsudgifter.

Lægemiddelindustrien har inden for en otteårig periode ansat et stigende antal medarbejdere fra alle uddannelseskategorier på nær gruppen af ufaglærte. Bl.a. er antallet af ph.d.-studerende mere end fordoblet.

• Se "Kortlægning af dansk lægemiddelforskning"

Yderligere oplysninger: videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen via kommunikationschef Anders Frandsen på tlf.: 3048 8450 eller e-mail: anf@vtu.dk.

Konstitueret kontorchef Claus Beck-Tange, Forsknings- og Innovationsstyrelsen på tlf.: 3395 5226 og e-mail: clbt@fi.dk.