Danske forskere får chancen på verdens bedste universiteter
Denne gyldne mulighed er et resultat af Videnskabsministeriets strategiske partnerskaber med centrene H-STAR på Stanford University og CITRIS på UC Berkeley i Californien, USA.
H-STAR er et tværdisciplinært forskningscenter med fokus på bl.a. it, design og brugerdreven innovation, mens CITRIS bl.a. har fokus på it i samfundet samt energi- og klimaforskning. CITRIS omfatter endvidere en række af Silicon Valleys største it-virksomheder, fx. Hewlett Packard, IBM, SUN og Intel.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) håber på, at de mange gæsteforskerophold kan åbne op for nye samarbejder mellem Danmark og topforskere fra Californien:
– Den nyeste viden og bedste idéer kender ingen landegrænser. Jeg håber derfor, at mange dygtige danske forskere vil bruge dette springbræt til at bygge netværk og indgå samarbejder med nogle af verdens bedste forskere, siger ministeren.
Indsprøjtning til forskningskarrieren
De seneste par år har mere end 30 forskere fra danske universiteter været på gæsteforskerophold i Californien gennem Videnskabsministeriets partnerskaber med Stanford og UC Berkeley.
En nylig evaluering af gæsteforskernes ophold viser, at 90 pct. af disse har angivet, at opholdet har været af "kritisk betydning for deres forskningskarriere". Én af dem, post.doc. Mette Høybye fra Københavns Universitet, siger om sit gæsteophold på Stanford:
– At opleve at kunne spille med på en af verdens bedste baner, har været en uovertruffen oplevelse og stor berigelse, der har udviklet mig som forsker og skærpet mit fokus. Den åbenhed og iderigdom, jeg har mødt, har udfordret og fornyet min forståelse af netværk og værdien af at tænke på tværs i forskning.
Der er frist for ansøgninger den 15. november 2010. Opslag kan findes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside, www.fi.dk.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) kan kontaktes gennem pressemedarbejder Charlotte Holst Hansen på +45 2211 0200 eller chhh@vtu.dk.
Forskningsattaché på Innovation Center Denmark i Silicon Valley, Lars Beer Nielsen, +1 650 353 8879, lbn@innovationcenterdenmark.com.
Post.doc. Mette Terp Hoybye, +1 650 492 0057, hoybye@stanford.edu.
Fuldmægtig, Are Straume, +45 35446310, ars@fi.dk.
- H-STAR (Human Sciences & Technologies Advanced Research Institute)
- CITRIS (Center for Information Technology Research in the Interest of Society)
Handlinger tilknyttet webside