Regeringens forslag til udmøntning af globaliseringspuljen til forskning 2011-2012

• Se regeringens forslag til udmøntning af globaliseringspuljen til forskning 2011-2012 (PDF)

Fokuseret forskningssatsning skaber vækst

Med Velfærdsforliget og globaliseringsaftalen fra 2006 blev der afsat i alt 21 mia. kr. i perioden 2007-2012 til forskning og udvikling. Der henstår i alt 3 mia. kr. i 2011 og 2012, som endnu ikke er fordelte.

I aftalerne fra 2006, 2008 og 2009 har det primære fokus været på kapacitetsopbygning på universiteterne ved blandt andet afsættelse af flere midler til Ph.d-stipendier, post.doc.-stillinger, ordinære basisbevillinger og forskningsinfrastruktur. Cirka 40 procent af de 18 mia. kr. er gået til basisbevillinger.

Det betyder, at basisbevillingerne på universiteterne er steget med 1.613 mio. kr. fra 6.072 mio. kr. i 2006 til 7.685 mio. kr. i 2011 svarende til en stigning på 27 procent.

Der er således foretaget en kraftig kapacitetsopbygning af forskningen på universitetsområdet. Herudover er igangsat en modernisering af universiteternes fysiske forhold gennem blandt andet en modernisering af laboratorierne.

Der er således med globaliseringsaftalerne skabt et solidt offentligt grundforskningsmæssigt fundament for Danmark.

Der er i dag en anden økonomisk dagsorden end tidligere.

Dansk økonomi er igen i vækst. Nedgangen i produktionen og efterspørgslen efter den internationale krise er vendt til moderat fremgang. Eksporten er kommet i gang, og privatforbruget er styrket. Selv om Danmark blev ramt hårdt af krisen, er ledigheden steget meget mindre, end alle havde ventet. Samtidig er den danske rente historisk lav.

Udgangspunkt for at virksomhederne kan skabe vækst er til stede. De historisk lave renter, den stigende efterspørgsel fra hjemmemarkedet og de internationale markeder skaber en bedret optimisme og investeringslyst.

Derfor er der behov for at udmønte globaliseringsmidlerne til forskning på en måde der understøtter vækst og fremmer virksomhedernes investeringslyst og dermed skabe fremgang i beskæftigelsen og velstanden.

Det danske udgangspunkt er godt. Dansk forskning er af international høj kvalitet. Målt på antallet af videnskabelige publikationer per indbygger, og på hvor ofte forskerne bliver citeret, ligger Danmark blandt de tre bedste lande i OECD. Samtidig har Danmark sammen med de øvrige nordiske lande den højeste andel af forskere i arbejdsstyrken i verden. Men vi har ikke været gode nok til at anvende og omsætte viden, og Danmark ligger kun i et midterfelt, hvad angår nyttiggørelsen af forskningen. Samtidig er der stadig et stykke vej op til de lande, hvor erhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling.

Til forskel fra andre lande har der i Danmark til dels udviklet sig en opfattelse af, at strategisk forskning står i modsætning til den frie og grundlagsskabende forskning. Dette er ikke tilfældet. Strategisk forskning kan også være grundlagsskabende forskning.

Danmark står som andre lande over for en række samfundsmæssige udfordringer. Vi skal sikre fortsat fremgang i væksten, sikre miljøforbedringer og imødekomme den demografiske udfordring. Vi skal således prioritere og identificere fokusområder, som under hensyntagen til udfordringerne, kan skabe vækst i de kommende år.

Vi kan ikke prioritere midler til alle forskningsområder. Hvis vi skal øge den vidensbaserede vækst i Danmark er der behov for at fokusere anvendelsen af forskningsmidlerne til områder med store forsknings- og erhvervsmæssige vækstpotentialer og samtidig sikre en bedre sammenhængskraft i forsknings- og innovationssystemet. Vi risikerer at produktionen og den tilhørende forskning flytter til udlandet, hvis vi ikke understøtter virksomhedernes produktudvikling.

Elementerne i dette oplæg understøtter både den kortsigtede og langsigtede vækstproblematik. På kort sigt skal vi understøtte virksomhederne i at blive mere videntunge og innovative, og på lang sigt skal vi sikre, at vi fortsat har den optimale vidensbase og nogle erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner, der giver et højt samfundsøkonomisk afkast.

Der afsættes midler til de regeringsprioriteter, der fremgår af Danmark 2020 Viden – Vækst –Velstand – Velfærd – mindst et universitet i Europas top 10, matchfonden, grundforskningsfonden og Danmark som grønt vækstlaboratorium (energiforskning)

Satsningen er koncentreret inden for følgende fire satsningsområder:

1. Basismidler fremmer højtkvalificerede og entreprenante medarbejdere og mere målrettede offentlige forskningsprojekter til gavn for virksomhederne og produktivitetsudviklingen. Kapacitetsopbygningen på universiteterne fortsættes, og der lægges op til en mindre bevillingsvækst i basismidlerne. Der afsættes flere frie basismidler til universiteterne og afsættes midler til en matchfond, der skal belønne de forskningsinstitutioner der formår at tiltrække forskningspenge fra virksomheder, fonde og privatpersoner.
2. Forskertalenter og grundforskning fremtidssikrer den offentlige vidensbase ved at tiltrække og fastholde de største talenter inden for forskningen ved at understøtte karrierevej for unge forskere. Samtidigt øges mulighederne for epokegørende vækstskabende videnskabelige fremskridt. Der afsættes midler til det frie forskningsråd til karriereprogrammet og yderligere midler til Danmarks Grundforskningsfond.
3. Forskning der giver vækst fremmer væksten i de brancher, der allerede i dag er styrkepositioner i dansk erhvervsliv, og som har et direkte vækstpotentiale baseret for forskning og innovation både i dag og i fremtiden. Der afsættes primært midler til strategisk forskning inden for energi og miljø, sundhed og miljøfaktorer og bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion.
4. Viden til erhvervslivet sikrer sammenhængskraften i forsknings- og innovationsindsatsen og fremmer vidensanvendelsen og innovationen bredt i de danske virksomheder, ikke mindst de små og mellemstore firksomheder. Der afsættes yderligere midler til de godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøerne, erhvervs PhD'er og innovation og entrepreneurship.

I oplægget fokuseres indsatsen til de regeringsinitiativer, som fremgår i Danmark 2020 Viden – Vækst –Velstand – Velfærd. Endvidere afsættes midler til de initiativer som partierne ved 2009-aftalen opnåede enighed om at tilføre midler ved det kommende års forhandlinger, herunder, energiforskning og nordisk topforskning.

Oplægget skal ses som en udmøntning af den markante forskningssatsning, der blev aftalt med velfærdsaftalen fra 2006 og tilvejebringelsen af globaliseringspuljen til forskning og udvikling.

I nedenstående tabel 1 opstilles en oversigt over fordelingen på hovedkategorier.

*Indeholder administration af midlerne svarende til 21,0 mio. kr. i 2011 og 5,4 mio. kr. i 2012.

1 Basismidler

Det foreslås, at der afsættes 230 mio. kr. i 2011 og 263 mio. kr. i 2012 til basismidler.

De samlede basismidler til universiteterne fremgår af nedenstående tabel: 

*FFL11: 7.440 og TB10: 99 mio. kr. til forskerskoler. I 2011 udgør forskerskoler 211 mio. kr. Isoleres den tekniske omlægning af forskerskoler betyder det således, at der er en reel stigning i basismidlerne fra 2010 til 2011 på 34 mio. kr.

**Basismidler til sektorforskningsinstitutionerne indgår ikke i universiteternes basismidler.

1.1 Ordinære basismidler

Det er væsentligt for universiteternes virke, at de har basismidler til rådighed som de kan disponere til formål, som universitetet finder givtigt. Midlerne kan anvendes til at styrke den forskningsbaserede undervisning og dermed skabe et løft i kvaliteten af undervisningen der vil være med til at hæve niveauet hos færdiguddannede kandidater. Når dette kombineres med uddannelser, der fremmer de studerendes evner til at omsætte ideer til værdier imødekommes den efterspørgsel som virksomhederne har efter højtuddannede kandidater der kan øge produktivitetsudviklingen og skabe vækst.

Ordinære basismidler fordeles efter "Basismidler efter resultater"-modellen, hvor universiteterne modtager midler set i forhold til deres evne til bl.a. at tiltrække eksterne forskningsmidler og opnå citationer i forskningspublikationer, jf. aftale af 30. juni 2009. For at sikre en fortsat vækst i bevillingerne foreslås det, at der afsættes 100 mio. kr. i 2011 og 133 mio. kr. i 2012.

1.2 Basismidler til IT-Universitetet

IT-U har indtil videre oprettet to bacheloruddannelser med studiestart i henholdsvis 2007 og 2009 med et samlet optag på 120 studerende årligt. En tredje bacheloruddannelse forventes igangsat i 2010 med et årligt optag på 60 studerende. Under forudsætning af, at denne uddannelse er etableret, blev der i forbindelse med forhandling af 2009-aftalen opnået enighed om, at videnskabsministeren i forbindelse med globaliseringsforhandlingerne i 2010 skulle forsøge at opnå tilslutning til, at IT-U tilføres 20 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 som nye basismidler.

1.3 Matchfonden

Der afsættes 100 mio. kr. i både 2011 og 2012 til etablering af en matchfond.

I regeringens arbejdsprogram er et af initiativerne en gradvis opbyggelse af en matchfond. Matchfonden skal sikre et endnu tættere samarbejde mellem private og offentlige institutioner om forskningsaktiviteter. Matchfonden skal gøre det muligt at belønne de universiteter og forskningsinstitutioner, der formår at tiltrække nye forskningspenge fra virksomheder, fonde og privatpersoner med en tilsvarende offentlig merbevilling.

1.4 Basisbevillinger til sektorforskningsinstitutionerne mv.

Ved de foregående års forhandlinger blev der afsat et beløb til de sektorforskningsinstitutioner der ikke blev indfusioneret ved universitetsfusionerne i 2006. Tidligere har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI), Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA), Statens Seruminstitut og Kennedy centret fået tilført midler. Derudover har arkitektskoler, billedkunstskoler, konservatorskoler, designskoler, musikkonservatorier og biblioteksskoler under Kulturministeriet modtaget midler ved sidste års forhandlinger. Der afsættes 10 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 til ovennævnte institutioner. Midlerne fordeles på samme måde som ved sidste års aftale.

2 Forskertalenter og grundforskning

Der afsættes 206 mio. kr. i 2011 og 100 mio. kr. i 2012 til forskertalenter og grundforskning.

2.1 Det Frie Forskningsråd

Der afsættes 100 mio. kr. i 2011 til Det Frie Forskningsråd, herunder deres karriereprogram.

Det Frie Forskningsråd støtter den forskerinitierede forskning på baggrund af fri og åben konkurrence. Det Frie Forskningsråd (DFF) støtter, inden for alle videnskabelige områder, konkrete forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer, og som styrker kvaliteten og internationalisering af dansk forskning.

Midlerne udmøntes blandt andet til Det Frie Forskningsråds forskerkarriereprogram Sapere Aude, der er funderet i globaliseringsrådets anbefalinger og blev igangsat i 2010 på baggrund af nye globaliseringsmidler. Karriereprogrammet har til formål at sikre udviklingen af de dygtigste forskertalenter gennem forbedrede karriereveje inden for forskning. Indsatsen sker på tre trin: DFF-ung eliteforsker (post.doc), DFF – Forskningsleder (lektor) og DFF –topforsker (professor).

2.2 Danmarks Grundforskningsfond

Der afsættes 100 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 til Danmarks Grundforskningsfond.

Regeringen har i regeringens arbejdsprogram for 2020 lagt op til at styrke Danmarks Grundforskningsfond for at øge støtten til forskningscentre af højeste internationale niveau, som udgør fondens primære virkemiddel.

Med det foreslåede beløb vil Danmarks Grundforskningsfond få mulighed for at igangsætte fem ekstra Center of Excellence.

2.3 Tværfaglig forskningsindsats vedr. reformationen

Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther opslog sine 95 teser mod afladsmisbruget på døren i slotskirken i Wittenberg. Danmark var det første kongerige, der tilsluttede sig den lutherske reformation, hvis teologi, kirke- og samfundssyn stadig spiller en vigtig rolle i det danske samfund. Regeringen har planer om at fejre reformationsjubilæet ved dels en række kirkelige handlinger, dels en række formidlingsaktiviteter og endelig ved en ekstraordinær tværfaglig forskningsindsats ved de to danske universiteter, der har teologisk forskning, nemlig Århus Universitet og Københavns Universitet. Forskningsindsatsen gennemføres i årene 2011 til 2016 og har til formål:

• At tilvejebringe ny viden om den lutherske reformation og dens aftryk i det danske samfund
• At kortlægge reformationens betydning for såvel kirke, teologi, politik, retsvæsen og kultur
• At udvikle stærke tværfaglige forskningsmiljøer, der kan indgå i frugtbare samarbejdsrelationer med andre internationale forskningsmiljøer
• At styrke forskeruddannelsen inden for forskningsfeltet

De samlede udgifter til forskningsindsatsen beløber sig til 54 mio. kr. hvoraf universiteterne selv finansierer de 14 mio. kr. Af de resterende 40 mio. kr. finansieres 6 mio. kr. i 2011 gennem globaliseringspuljen.

3 Forskning der giver vækst

Det afsættes 804 mio. kr. i 2011.

Inden for Forskning der giver vækst koncentreres indsatsen hovedsagligt omkring følgende tre områder:

• Energi og miljø
• Sundhed og miljøfaktorer
• Bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion

Områderne er kendetegnet ved et stort potentiale for global videnbaseret vækst, samt ved at dansk erhverv og forskning står stærkt. Dette er forhold som er væsentlige forudsætninger for at styrke den videnbaserede vækst. 

*Heraf indgår Nordisk Topforskning med 15 mio. kr. i 2011

3.1 Det Strategiske Forskningsråd

Der afsættes 426 mio. kr. i 2011 til Det Strategiske Forskningsråd.

Forskning i energi og miljø

Markedet for miljøeffektive energiteknologier forventes at vokse kraftigt i de kommende årtier, som følge af stigende energiefterspørgsel og fald i olieforsyningen. Alene den danske eksport af energiteknologi er steget fra 5 mia. kr. i begyndelsen af 1990’erne til ca. 58 mia. kr. i 2008.

Danmark har en stor og internationalt konkurrencedygtig industri på dette område, som viser betydelige vækstrater og har styrkepositioner inden for både produktion, transmission, distribution og service. Fra 2007 til 2008 voksede den danske eksport af energiteknologi med 20 pct., hvilket er væsentligt hurtigere end den øvrige vareeksport.

Der skal satses på forskning og udvikling inden for effektive energiteknologier og -systemer, der kan reducere udslip af drivhusgasser og partikler samt mindske afhængigheden af fossile brændsler, fra blandt andet transportsektoren, og dermed også styrke forsyningssikkerheden. Forskningen skal bl.a. understøtte udvikling inden for vedvarende teknologier som fx vindkraft og bioenergi, men også inden for områder som lavenergiteknologier, affaldsudnyttelse og kraftvarmeproduktion.

Herunder afsættes der 15 mio. kr. i 2011 til Nordisk Topforskning.

Forskning i sundhed og miljøfaktorer

Verdensmarkedet for lægemidler har været i vækst igennem de sidste årtier. Væksten forventes at forsætte i de kommende årtier i forlængelse af at efterspørgslen på de nyeste lægemidler vil fortsætte – det gælder ikke mindst inden for områder, hvor Danmark har særlige styrkepositioner, eksempelvis diabetes og depression.

Danmark står allerede internationalt stærkt på dette område. Den sundhedsvidenskabelige forskning udgjorde i 2008 ca. 35 pct. af de offentlige forskningsudgifter og den farmaceutiske industri stod alene for ca. 30 pct. af erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling i 2006.

Danmark har – udover et godt erhvervsmæssigt og forskningsmæssigt udgangspunkt – væsentlige strukturelle forudsætninger for at opretholde den førende position på verdensmarkedet. Det drejer sig bl.a. om en lang tradition for klinisk forskning og de stærke epidemiologiske forskningscentre bl.a. baseret på biobanker og nationale registre, der er enestående i international sammenhæng. Danmark har derfor en gunstig position for at gennemføre klinisk forskning, der er forudsætningen for at opretholde en førerposition på området.

Inden for forskning og udvikling efterspørger den danske lægemiddelindustri ikke offentlig forskning i de sidste led i udviklingskæden, men derimod den basale sygdoms-biologiske forskning, herunder translationel forskning, der på længere sigt kan bidrage til udviklingen af nye lægemidler.

Bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion

I de kommende år forventes endvidere øget global konkurrence og samhandel på fødevareområdet, og samtidig forventes det, at forbrugernes fokus på livsstil, miljø og sundhed vil være stigende. Det er udfordringer, som den danske fødevare- og landbrugssektor har et godt udgangspunkt for at vende til øget vækst ved at bringe de danske kompetenceklynger og innovative ressourcer i spil.

Vækstpotentialet på området består i, at holde fast i det som landbrugs- og fødevareerhvervet i forvejen gør godt og samtidig få erhvervet til at sprede sig til en række nye og mere videnintensive områder. Det gælder fx high-end produkter og bioenergi. Sidstnævnte forventes at have et betragteligt fremadrettet potentiale, også uden at det går væsentligt ud over produktionen af foder og fødevarer.

Danmark har en lang tradition for at være helt i front på fødevare- og landbrugsområdet. Virksomhederne er etablerede, og forskningen er internationalt anerkendt via stor publikationsaktivitet og et højt antal citationer. Samtidig spiller sektoren en stor rolle i dansk økonomi.

Inden for forskning og udvikling på området er der behov for at styrke den innovative og højteknologiske forskning, produktion og forarbejdning af fødevarer og andre biologiske produkter. Det drejer sig eksempelvis om udvikling af nye og eksisterende metoder og teknologier til bæredygtig biologisk produktion, herunder ikke mindst fødevareproduktion fx ved øget brug og integration af IKT og robotteknologi. Endvidere igangsættes en indsats for styrket dyrevelfærd.

Miljøteknologi til vand, forureningsbekæmpelse og beskyttelse af naturressourcer

Den globale vækst betyder, at miljø, natur og ressourcer er under pres, og at markedet for løsninger, som bidrager til at væksten kan gå hånd i hånd med indsatsen for at beskytte miljø, natur og ressourcer, er hastigt voksende. Dette er baggrunden for at eksporten af dansk miljøteknologi er inde i en solid vækst, så at den i 2008 var på 43 mia. kr.

I sidste års aftale var partierne enige om at vende tilbage til spørgsmålet om miljøteknologi ved dette års forhandling. I forlængelse heraf skal det sikres, at det miljøteknologiske område prioriteres inden for de tre store satsningsområder energi og miljø, sundhed og miljøfaktorer samt bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion.

Uddannelsesforskning

Der afsættes midler til at påbegynde den uddannelsesmæssige oprustning af forskningen og anvendelse af forskning på folkeskoleområdet. Indsatsen vil omfatte øget uddannelse af flere Ph.d'er og en styrket praksisforskning. Satsningen skal foregå i et samarbejde mellem universiteterne og professionshøjskolerne.

3.2 Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)

Der afsættes 363 mio. kr. i 2011 til energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter samt forskningsprojekter, der understøtter forberedelse af udvikling og demonstration.

4 Viden til erhvervslivet

Der afsættes 158 mio. kr. i 2011 til viden til erhvervslivet.

4.1 GTS

Der afsættes 62 mio. kr. i 2011.

Midlerne afsættes til at styrke GTS-institutternes forsknings- og udviklingsaktiviteter og videnspredning. GTS's institutterne har til opgave at fremme udviklingen og udnyttelsen af den nyeste teknologiske, ledelses- og markedsmæssige viden i danske virksomheder, således at innovationsindsatsen i dansk erhvervsliv styrkes.

4.2 ErhvervsPhD

Der afsættes 18 mio. kr. i 2011.

ErhvervsPhD-ordningen har til formål at fremme samarbejde om forskning og udvikling samt videnoverførsel mellem forsknings-/ uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Samspil mellem forskning og erhvervsliv er et vigtigt område, der står højt på regeringens dagsorden. Derfor afsættes der midler for at kunne fastholde det nuværende niveau. En erhvervsPhD koster ca. 1 mio. kr. Af de nye midler kan op til 10 mio. kr. årligt anvendes til ErhvervsPhD'er i det offentlige.

Med de afsatte beløb vil der kunne igangsættes ca. 18 ErhvervsPhD forløb i 2011. Heraf vil de 10 kunne foregå i den offentlige sektor.

4.3 Medfinansiering af innovationsmiljøerne

Der afsættes 20 mio. kr. i 2011.

Den finansielle krise gør det vanskeligt for videnbaserede iværksættervirksomheder at tiltrække privat risikovillig kapital til at kommercialisere og modne forretningsideer og resultater. Der er derfor et behov for at innovationsmiljøerne i højere grad kan bistå iværksættervirksomhederne med kapital, sparring og hjælp til at finde private investorer.

Innovationsmiljøerne bidrager med sammenhæng i den samlede finansieringskæde fra de tidligere faser i innovationsmiljøerne og til virksomhederne kan bringes videre med finansiering fra enten Vækstfonden eller den private venturebranche.

4.4 Innovation og entrepreneurship

Der afsættes 58 mio. kr. i 2011.

For at styrke innovationen i de små og mellemstore virksomheder afsættes der midler til at virksomheder og videninstitutioner kan indgå samarbejder om forskning og innovation og danne netværk inden for områder, hvor Danmark har væsentlige forsknings- og erhvervsmæssige kompetencer. Samspilsprojekter og netværkene skal fremme samarbejde og videndeling mellem de relevante parter og medvirke til en bedre spredning af viden til små og mellemstore virksomheder.

Midlerne til iværksætteri afsættes til at styrke eksisterende nationale initiativer inden for kommercialisering og uddannelse i iværksætteri, innovation og entreprenørskab. Herudover kan der anvendes en mindre del af midlerne til en styrkelse af innovationscentrene.

 *Heraf indgår Nordisk Topforskning med 15 mio. kr.

**Indeholder administration af midlerne svarende til 21,0 mio. kr. i 2011 og 5,4 mio. kr. i 2012.