BAGGRUND: I den senere tid har pressen bragt en del historier om Mærsk Oils opbevaring af 450 tons NORM-affald på en industrigrund i Esbjerg havn. Ifølge Mærsk Oils chefjurist Allan Vagn Rasmussen overvejer Mærsk Oil at sprøjte de radioaktive affaldsstoffer ned i undergrunden i gamle brønde, som alligevel skal lukkes. Dette skulle fremgå af et telefonnotat fra en embedsmand, som DR Nyheder har fået aktindsigt i. Kilde: DR Nyheder: Roskilde siger nej til Mærsk-affald, 30/11 2017: https://www.dr.dk/nyheder/penge/roskilde-siger-nej-til-maersk-affald
SPØRGSMÅL: Vil ekspertpanelet kort gøre rede for reglerne om mellemlagring og slutdeponering af NORM-affald, herunder om den fremgangsmåde, der ovenfor beskrives af Mærsk Oils chefjurist, er lovlig? Er det desuden lovligt at dumpe NORM-affald i havet, i eller udenfor dansk territorialfarvand? Såfremt den af Mærsk Oils chefjurist beskrevne fremgangsmåde er lovlig for de 450 tons allerede eksisterende NORM affald og/eller det fremtidige NORM-affald, vil ekspertpanelet så anse fremgangsmåden for miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlig?
Svar fra ekspertpanelet v/ Peter Pagh:
Indledningsvis bemærkes, at Ekspertpanelet ikke har kompetence til at tage stilling til eller udtale sig om lovligheden af konkrete virksomheders aktiviteter eller om lovligheden af konkrete virksomheders overvejelser om fremtidig håndtering af radioaktivt affald. Ekspertpanelet kan som følge heraf ikke give en juridisk vurdering af den af spørgeren omtalte sag om opbevaring af 450 tons NORM-affald på en industrigrund ved Esbjerg Havn, som Ekspertpanelet alene kender fra medierne. Endvidere bemærkes, at Ekspertpanelet ikke er bekendt med det nærmere indhold af den juridiske vurdering, som Mærk Oil ifølge spørgeren har udarbejdet, men da Ekspertpanelet som anført ikke skal forholde sig til konkrete sager, der er omtalt i medierne, vil Ekspertpanelet i alle tilfælde afstå fra at give en vurdering heraf.
Ekspertpanelets formål og opgaver i relation til juridiske spørgsmål begrænser sig til at give offentligheden en indføring i de retlige rammer, hvilket i den konkrete sag vil sige en belysning af de regler, som regulerer håndtering af det radioaktive affald, der opstår ved Offshore aktiviteter med indvinding af olie og gas.
Ekspertpanelet har herefter forstået spørgsmålet på den måde, at det drejer sig om såkaldt NORM affald, der er opstået i forbindelse med udvinding af olie og gas på Nordsøen, og at dette NORM affald er radioaktivt, uden radioaktivitetens omfang er nærmere belyst.
Affald – herunder radioaktivt affald – der opstår i forbindelse med offshore aktiviteter er ikke omfattet af EU’s direktiv 2006/21 om håndtering af affald fra mineindustrien, jf. dette direktivs art. 2, stk. 2, litra a). Radioaktivt affald er heller ikke omfattet af EU’s generelle regler om affald fastsat i direktiv 2008/98 om affald, jf. dette direktivs art. 2, stk. 1, litra d). Derimod er det nærliggende at antage, at det omhandlede NORM affald kan anses for radioaktivt affald omfattet EU’s direktiv 2011/70 om håndtering af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel, hvor radioaktivt affald i direktivets art. 3, nr. 7 er defineret som:
”luftformigt, flydende eller fast radioaktivt materiale, som medlemsstaten eller en juridisk eller fysisk person, hvis afgørelse accepteres af medlemsstaten, ikke har planlagt eller ikke har overvejet at finde yderligere anvendelse for, og som i sin egenskab af radioaktivt affald reguleres af en kompetent tilsynsmyndighed efter medlemsstatens love og bestemmelser”.
Det følger således af definitionen, at ’radioaktivt affald’ er defineret som omfattende affald, der er radioaktivt, hvor begrebet ’affald’ er afgrænset ved at være luftformigt, flydende eller fast materiale, der er fremkommet ved en proces, uden at dette er tilsigtet i forbindelse med den pågældende proces, og uden at producenten forud for processen har taget stilling til, den videre anvendelse. Dette må på baggrund af EU-domstolens fortolkning af affaldsdirektivets definition af affald i bl.a. sag C-9/00 Palin Granit om sidesten fra granitbrud efter ekspertpanelets opfattelse forstås på den måde, at hvis der under offshore indvinding fremkommer radioaktivt materiale, som producenten herefter oplagrer med henblik på senere stillingtagen til slutdeponering, skal dette radioaktive materielle anses for radioaktivt affald omfattet af reglerne i direktiv 2011/70.
Efter dette direktivs regler har medlemsstaterne pligt til at etablere en tilladelsesordning, der sikrer en forsvarlig håndtering af radioaktivt affald. Overførsel af radioaktivt affald til andre EU-medlemsstater henholdsvis til tredjeland er i EU reguleret ved direktiv 2006/17 om overvågning og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel, der afløste det tidligere Euratom direktiv 92/3 om overførsel af radioaktivt affald. Princippet i dette direktiv er, at såfremt afsender og modtagerstatens kompetente myndigheder accepterer, og der i modtagerstaten er forsvarlige og sikre modtageanlæg for håndtering af det pågældende radioaktive affald, kan der ske overførsel af radioaktivt affald, dvs. de samme principper som gælder for Basel-konventionen om grænseoverskridende farligt affald
Den danske gennemførelse af EU-reglerne om overførsel er sket ved bekendtgørelse nr. 1175 fra 2008 om international overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel. Derimod er gennemførelsen af nærmere regler om håndtering af radioaktivt affald haltet noget bagefter og er i hovedsagen sket på grundlag af bekendtgørelser udstedt på grundlag af loven fra 1953 om brug af radioaktive stoffer. Sundhedsministeren har imidlertid den 30. november 2017 fremsat et lovforslag til vedtagelse af ny lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse til afløsning af den gamle lov (L 114), hvor det ifølge bemærkningerne til lovforslaget ligeledes er tanken at gennemføre nærmere regler om håndtering af radioaktivt affald, som modsvarer kravene i direktiv 2011/70.
Ekspertpanelet må på baggrund af direktiv 2011/70 om håndtering af radioaktivt affald lægge til grund, at når der i forbindelse med offshore indvinding af olie og gas er fremkommet radioaktivt materiale, og dette efterfølgende er placeret i depot på en ejendom i Esbjerg, må dette radioaktive materiale klassificeres som radioaktivt affald, da der ikke forud for den midlertidige deponering var taget endelig stilling til, hvorledes det radioaktive materiale skulle anvendes. Hvis det radioaktive affald efterfølgende skal bringes tilbage til de steder i Nordsøen, hvor der er sket indvinding af olie og gas, vil dette kræve en tilladelse af danske myndigheder, hvor der i givet fald må tages stilling til, om en sådan deponering af radioaktivt affald kan ske uden at medføre skader på mennesker eller miljø. Dette gælder uanset, om placeringen sker inden for eller uden for dansk territorialfarvande, da der i alle tilfælde vil være tale om en placering inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone. En tilladelse må forudsætte, at en sådan slutdeponering ikke er i modstrid med Danmarks øvrige internationale forpligtelser.
Hvorvidt en sådan slutdeponering af det radioaktive affald i Esbjerg kan ske uden at medføre væsentlig skade på miljø og sundhed, kan Ekspertpanelet ikke give en kvalificeret vurdering af på et så overfladisk grundlag.