Riikka Rinnan

Den frosne jord i Arktis gemmer på tusindvis af gasser. Det har professor Riikka Rinnan opdaget, og nu arbejder hun på at gøre os klogere på, hvad det betyder for klimaet.

Riikka Rinnan
Foto: Søren Kjeldgaard
Tekst: Julie Hjerl Hansen

Træer og planter taler med hinanden. De råber for eksempel om hjælp fra andre insekter, hvis de bliver angrebet af larver, og de forsøger at sweettalke honningbier til at komme forbi og bestøve dem. I stedet for ord og sætninger kommunikerer planter med tusindvis af forskellige gasser kaldet VOC-gasser. Det er de gasser, som professor Riikka Rinnan forsøger at gøre os allesammen klogere på. 

Riikka Rinnan har nemlig gjort en banebrydende opdagelse. Hun undrede sig over, at der ofte var en ildelugtende dunst – lidt som lugten af rådne æg – fra arktiske permafrostboringer. Når isen smelter i de arktiske egne, slipper drivhusgasser som CO2 og metan ud i atmosfæren. Men begge gasserne er lugtfrie. Så hvor stammede dunsten fra?

Banebrydende opdagelse af gasser i permafrosten
I syltetøjsglas tog Riikka Rinnans forskerhold prøver af den dybfrosne, arktiske jord med tilbage til lokalerne på Biologisk Institut på Københavns Universitet, koblede et måleinstrument til og gjorde en stor opdagelse: Indkapslet i permafrosten var hundredvis af forskellige gasser.

VOC-gasserne er ekstremt flygtige og reaktive. Hvis de går i forbindelse med menneskeskabt forurening fra bilers udstødning, kan de forstærke den globale opvarmning. Omvendt kan gasserne også blive til partikler og danne skyer, som reflekterer solens stråler og har en nedkølende effekt.

“Det er virkelig svært at sige, hvad den samlede effekt er, fordi den er forskellig fra sted til sted. Men i den rene, arktiske luft har VOC-gasser frigivet fra planter og jord sandsynligvis større betydning end i tætbefolkede områder med masser af udledning fra menneskeskabte kilder,” siger Riikka Rinnan.

Vil optimere forudsigelser af klimaforandringer
Professorens håb er, at gruppens forskning kan være med til at videreudvikle de avancerede modeller, som blandt andet indgår i FN’s klimapanels arbejde med at forudsige kædereaktionerne, som går i gang, når permafrosten smelter på grund af global opvarmning.

“Vi prøver at forudsige VOC-udslippet om 50-100 år og koble det med en model over, hvad der sker med gasserne i atmosfæren,” siger Riikka Rinnan.

Insekter kan forværre udslippet af gasser
Kædereaktionerne i de arktiske egne er ekstremt komplekse og svære at forudsige.

Hvis temperaturen stiger med to grader, stiger udledningen af VOC-gasser fra arktiske planter måske med to eller fire gange, forklarer Riikka Rinnan. Men gasudslippet kan også være meget større.

Når temperaturen stiger, påvirkes hele økosystemet, og der kommer blandt andet hyppigere og voldsommere insektangreb. I Abisko i Nordsverige har forskerholdet set birkemåler-larver i tusindvis angribe birkeskoven, så stammerne stod afpillede og nøgne tilbage. Birketræernes forsvarsmekanisme er at udsende VOC-gasser – måske for at tilkalde hjælp fra larveædende insekter. Forskerne kender ikke årsagen endnu.

“Vores forsøg viser, at to graders opvarmning plus insekter i nogle tilfælde fører til 40 gange højere udslip af de her gasser," siger Riikka Rinnan.

Omvendt kan udslippet af gasser også begrænses af mikroorganismer i de øvre arktiske jordlag, som synes, gasserne er et festmåltid. Det er disse komplekse samspil, Riikka Rinnans forskning er med til at afdække.

Har set effekten af global opvarmning med egne øjne
De mange feltrejser til Arktis har lært professoren at flyve med drone og skyde en isbjørn med en riffel – hvis det skulle blive nødvendigt. Men på rejserne har Riikka Rinnan også med egne øjne set, hvordan global opvarmning påvirker landskabet:

“Man kan tydeligt se, hvordan landskabet ændrer sig fra år til år. Permafrosten svinder ind, og birketræerne spreder sig højere og højere op ad bjergene.“

Personligt har Riikka Rinnan svært ved at begribe, at der findes mennesker, der fortsat ikke tror på klimaforandringerne. Men hun betegner sig selv som klimaoptimist i højere grad end klimapessimist og fremhæver naturens forunderlige evne til at tilpasse sig forandringer.

“Man kan tydeligt se, hvordan landskabet ændrer sig fra år til år. Permafrosten svinder ind, og birketræerne spreder sig højere og højere op ad bjergene.“

Privat har familien med de tre drenge på 8, 10 og 12 år valgt ikke at have bil for at begrænse deres klimaaftryk, men de vil fortsat have mulighed for en gang imellem at rejse med fly på de kulturrejser, de elsker, i lande som Egypten og Indien.    

Hjemme vælger de cyklen – oven i købet nogle gange den ethjulede, for Riikka Rinnan går i cirkusskole med sin yngste dreng og kan derfor både køre på ethjulet cykel og gå på line.

EliteForsk-prisen gør det muligt at købe udstyr
“Jeg blev meget overrasket og beæret over at modtage EliteForsk-prisen,” siger Riikka Rinnan.

For forskningsholdet gør pengebeløbet, som følger med prisen, en stor forskel. Holdet planlægger en ekspedition til Sibirien, som er både udstyrstung og logistisk krævende. Tre containere med måleudstyr skal først flyves til Sibirien og dernæst trækkes efter en russisk kampvogn ad den frosne flod Lena.

Prisbeløbet vil Riikka Rinnan blandt andet bruge til at sikre reservedele til de avancerede måleinstrumenter, som skal bruges under ekspeditionen.

“Prisen gør en kæmpe forskel og sikrer, at vi faktisk kan lave de her vilde ting, som vi har planlagt,” siger hun.

Blå bog:

Navn: Riikka Rinnan
Titel: Professor, Biologisk Institut, Københavns Universitet
Fagområde: Biologi, økosystem-atmosfære-interaktioner
Fødested og bopæl:
Født den 31. maj 1975 i Rautjärvi i Finland. Bor i dag i Vanløse i København
Kontaktoplysninger: Tlf.: +45 5182 7039, e-mail: riikkar@bio.ku.dk

 

Senest opdateret 26. februar 2020