Gå til indhold

Prismodtagere 2020

Vi har spurgt de fem EliteForskere om, hvad de forsker i, hvorfor de forsker i lige præcis deres felt og hvad der er deres drivkraft.

Mød Eliteforskerne 2020

EliteForsk-prisen uddeles hvert år til yngre forskere, hvis forskning er i international topklasse. Årets fem prismodtagere udfører banebrydende grundforskning, der bidrager til at løse globale udfordringer. Det er forskere, der mestrer det internationale samarbejde, og som kobler indsigter fra forskellige fagområder og tilfører nye begreber og metoder. De er moderne ledere, der skaber forskningsmiljøer i international særklasse.

EliteForsk-prismodtagere 2020

Kroppens egne elitesoldater slår effektivt kræftceller ihjel, hvis bare de bliver hjulpet lidt på vej. Professor Sine Reker Hadrups mission er at specialtræne dem, så de finder de bedste angrebspunkter.

Sine Reker Hadrup (forside)

Hvorfor ender vi typisk med at tjene nogenlunde det samme som vores forældre? Professor Mads Meier Jæger afdækker med sin forskning de skjulte strukturer, som afgør, hvordan vi klarer os i livet.

;

Mads Meier Jæger (forside)

Hver dag går Anders Møller på arbejde og forsøger at gøre det umulige. Og det er heldigt for alle os andre. Han er nemlig en af verdens dygtigste inden for sit felt, og hans arbejde kan være med til forhindre fejl i computerprogrammer i vores webbrowsere og mobiltelefoner.

Anders Møller (forside)

I udgravninger i Mellemøsten søger lektor Tobias Richter svar på, hvad der fik vores forfædre til at slå sig ned som bønder. Undervejs har han og hans team blandt andet fundet verdens ældste rester af brød.

Tobias Richter (forside)

Den frosne jord i Arktis gemmer på tusindvis af gasser. Det har professor Riikka Rinnan opdaget, og nu arbejder hun på at gøre os klogere på, hvad det betyder for klimaet.

Riikka Rinnan (forside)

EliteForsk-rejsestipendier

EliteForsk-rejsestipendium tildeles meget talentfulde ph.d.-studerende, så de kan rejse ud og dygtiggøre sig ved de allerbedste forskningsmiljøer i verden.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 11. oktober 2024