Mads Meier Jæger

Hvorfor ender vi typisk med at tjene nogenlunde det samme som vores forældre? Mads Meier Jæger afdækker med sin forskning de skjulte strukturer, som afgør, hvordan vi klarer os i livet.

Mads Meier Jæger
Foto: Søren Kjeldgaard
Tekst: Julie Hjerl Hansen

“Jeg plejer at sige, at hvis jeg kender din fødselsvægt, så kan jeg forudsige nogenlunde, hvor meget du tjener, når du er 40 år,” siger professor i sociologi ved Københavns Universitet, Mads Meier Jæger. Han forsker med egne ord i ’sådan noget blødt snask’, der foregår i familierne, og interesserer sig for, hvorfor børn – over en bred kam – minder så meget om deres forældre, når det gælder blandt andet uddannelse, indkomst og kulturelle vaner.

At fødselsvægt statistisk hænger sammen med, hvordan vi klarer os senere i livet, skyldes blandt andet, at højtuddannede mødre typisk har en anden livsstil under graviditeten end lavtuddannede – og derfor vejer højtuddannedes børn simpelthen ofte mere ved fødslen.

Nuancerer forståelsen af social ulighed

Med sin forskning forsøger Mads Meier Jæger at forklare ulighedsmønstre og nuancere måden, vi tænker social mobilitet på. Når han skal nævne et eksempel på, hvor meget social arv spiller ind på et barns muligheder, nævner han et berømt amerikansk eksperiment fra 90’erne kaldet The 30 Million Word Gap.

“Konklusionen var, at som treårige havde børn fra højtuddannede familier hørt 30 millioner flere ord end børn fra lavtuddannede familier,” siger Mads Meier Jæger.

Selv har han for nylig fulgt 44 familier for at undersøge, hvordan læringsmiljøerne i højtuddannede familiers hjem adskiller sig fra lavtuddannede familiers. Her kunne han blandt andet se, at hverdagen er langt mere struktureret i højtuddannede familier, og at højtuddannede familier laver flere aktiviteter, som har et læringsformål.

“Jeg slog plat eller krone midt på Store Torv i Aarhus, og det endte så med sociologi. Og det har jeg ikke fortrudt – for jeg er blevet en bedre sociolog, end jeg var blevet professionel guitarist.” 

Når Mads Meier Jæger skal nævne én faktor, som er afgørende for, hvordan et barn klarer sig senere i livet, tøver han ikke:

“Læs med dine børn,” siger han og fortæller, at uanset hvordan man statistisk renser data, så boner det ud på færdighedstest i både matematik og læsning, samt hvor meget uddannelse barnet opnår senere i livet, i hvor høj grad barnet er blevet læst højt for i de tidlige år.

Forsker i, hvorfor smukke mennesker klarer sig bedre

Mads Meier Jæger interesserer sig i det hele taget for alle de skjulte strukturer, som påvirker, hvordan vi klarer os i livet. Og han har også forsket i, hvordan skønhed spiller ind på vores muligheder.

“Når vi ser en smuk person, tillægger vi helt ubevidst personen en masse positive egenskaber – blandt andet at de er flinkere, mere intelligente og bedre ledere,” siger Mads Meier Jæger, som med sin egen forskning har vist, at folk hellere vil interviewes af smukke mennesker. 

Forskningen viser, at vores hjerne er et splitsekund om at afgøre, om et menneske er smukt eller ej. Og forsøg viser, at mennesker i meget høj grad er enige om, hvem der er smukke, og hvem der ikke er, fortæller Mads Meier Jæger.

“Der er lavet sindssygt meget forskning om, hvordan man opfatter skønhed, og hvad skønhed betyder, og der er ikke noget at rafle om,” siger Mads Meier Jæger. Ifølge ham bliver folk altid sådan lidt tihi-agtige, når talen falder på hans forskning i skønhed. Han er blevet interviewet af blandt andet Alt for Damerne, Aftenshowet og Ud & Se, og han har været med til at lave en hel temaaften på DR2 om emnet sammen med Jacob Haugaard.

Går kritisk til sociologiens urfædre

Ingen teori eller teoretiker er ifølge Mads Meier Jæger for fin til at blive gået efter i sømmene, og han underviser sine studerende i at efterprøve, om nogle af sociologiens urfædre – såsom Max Weber og Pierre Bourdieu – rent faktisk havde ret i deres antagelser. “Indimellem er der én, der udvandrer i vrede og udbryder: ‘Det kan ikke passe, det her’”, siger Mads Meier Jæger, som elsker underviserrollen – blandt andet på grund af de studerendes engagement.

For at afprøve, om teorier holder i praksis, anvender Mads Meier Jæger både klassiske sociologiske værktøjer, som for eksempel statistik og kvantitative og kvalitative data, men han låner også fra andre discipliner, som for eksempel økonomi og retorik, og han interesserer sig desuden for forskning i genetik, og hvordan vores gener spiller ind på social mobilitet.

Slog plat eller krone – og endte som professor

Selvom Mads Meier Jæger ikke ligefrem er mønsterbryder, har hans vej til professorstillingen på en måde været præget af tilfældigheder. Da han var færdig med gymnasiet, kunne han ikke beslutte sig for, om han skulle søge ind på musikkonservatoriet eller læse sociologi.

“Så jeg slog plat eller krone midt på Store Torv i Aarhus, og det endte så med sociologi. Og det har jeg ikke fortrudt – for jeg er blevet en bedre sociolog, end jeg var blevet professionel guitarist,” siger han. Selvom han i dag er endt som eliteforsker, er det vigtigt for ham ikke at bruge al sin vågne tid på arbejdet. Både fordi han gerne vil være en god rollemodel for sine ansatte og vise, at der skal være balance i tingene, og fordi han prioriterer tiden med sine egne børn på to og seks år højt.

Blå bog:

Navn: Mads Meier Jæger
Titel: Professor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Fagområde: Sociologi, social mobilitet og social ulighed
Fødested og bopæl: Født den 9. februar 1976 i Aarhus. Bor i dag i Nordvest i København
Kontaktoplysninger: Tlf.: +45 3532 3284, e-mail: mmj@soc.ku.dk

 

Senest opdateret 09. juli 2020