Tobias Richter

I udgravninger i Mellemøsten søger Tobias Richter svar på, hvad der fik vores forfædre til at slå sig ned som bønder. Undervejs har han og hans team blandt andet fundet verdens ældste rester af brød.

Tobias Richter
Foto: Søren Kjeldgaard
Tekst: Julie Hjerl Hansen

På bunden af din brødrister ligger der formodentlig nogle små, forkullede krummer. Omtrent sådan så det ud i mikroskopet, da Tobias Richters forskerhold fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet gjorde en skelsættende opdagelse. Indtil forskerne kiggede på krummerne gennem et mikroskop, troede arkæologer, at vi mennesker begyndte at bage brød, efter vi var begyndt at dyrke jorden og leve som bønder.

Men nu stod forskerholdet med resterne af et 15.000 år gammelt fladbrød og troede knap deres egne øjne.

Fandt verdens ældste rester af brød

Brødkrummerne stammede fra et ildsted, hvor en gruppe jæger-samlere havde tilberedt det over flammerne, og krummerne var 3.000 år ældre end de hidtil ældste fund af brødrester.

“Pludselig var det oplagt at tænke: Måske skete skiftet til agerbrug ikke på grund af klimaforandringer eller befolkningsvækst. Måske skete det simpelthen, fordi mennesket opfandt nye former for madvarer, som de kom til at holde af,” siger Tobias Richter, som har publiceret artikler om opdagelsen i de mest anerkendte, internationale tidsskrifter og fået hele den arkæologiske verden – og meget af resten af verdens – opmærksomhed på grund af sit banebrydende fund.

Jæger-samlere opgav et let liv
Netop menneskets overgang fra at leve som jæger-samlere til at leve som bønder er et af de mest afgørende skift i menneskets evolutionshistorie, hvis man spørger Tobias Richter. Og han har derfor dedikeret sit forskningsliv til at undersøge, hvad der fik vores forfædre til at ændre livsstil.

“Der er mange perioder i menneskehedens historie, som er meget, meget vigtige. Men skiftet til agerbrug er en af de allermest centrale begivenheder i verdenshistorien,” siger han og forklarer, at grundstenen til vores moderne samfundsstrukturer blev lagt, da vi begyndte at dyrke jorden. Livet som bønder gjorde, at vi pludselig havde flere fødevareressourcer til rådighed, end vi havde brug for til at klare dagen og vejen. Vi kunne derfor begynde at bytte fødevarer for tjenester. Og det muliggjorde udviklingen af langt mere komplicerede samfundssystemer og økonomier – som med tiden blev til de store, forhistoriske imperier og på langt sigt til de moderne samfund, vi kender i dag, fortæller Tobias Richter.  

“Når man sidder på sit kontor og skriver mails og læser forskningsartikler, kan det af og til være svært at se, hvad man præcist har udrettet. Når man udgraver, kan man virkelig se, at man har gjort en forskel.”

“For mig er det allermest interessante ved at studere den her periode, at vi kan lære så meget om os selv og vores plads i verden,” siger han.

Søger svar på en af de største uløste gåder
Hvad der fik vores forfædre til at ændre livsstil fra at jage og samle til at dyrke jorden og holde husdyr, er en af de største uløste gåder i arkæologien. For jæger-samlerne levede på mange måder et let liv, hvor de kun skulle arbejde cirka 4-5 timer om dagen for at skaffe tilstrækkelig føde. De delte alt, hvad de ejede, med flokken og levede i samfund uden stor ulighed.

“Så det store spørgsmål er: Hvorfor ville de opgive det her perfekte liv?” siger Tobias Richter. 

I sit es ved udgravningerne i Mellemøsten
For at nå nærmere svaret tilbringer Tobias Richter hvert år 9-12 uger væk fra familien ved udgravninger i Mellemøsten. Han leder et helt forskerhold og har ansvaret for, at alt fra GPS- og satellitudstyr til madlavning og transport spiller under ekspeditionerne i de øde ørkenområder.

“Min rolle er mest af alt at være lejrleder, for det er altid en stor logistisk udfordring at arbejde i de her områder,” siger han og griner.

Men når han en sjælden gang får mulighed for selv at udgrave, er han i sit es. Så tilbringer han helst en hel dag i sit eget selskab med at gennemgå jordlag for jordlag, mens han forsøger at lægge det puslespil, som tegner et billede af, hvordan livet var for 15.000 år siden.

“Når man sidder på sit kontor og skriver mails og læser forskningsartikler, kan det af og til være svært at se, hvad man præcist har udrettet. Når man udgraver, kan man virkelig se, at man har gjort en forskel,” siger han. 

Prioriterer trivsel på universitetsgangen højt
Hjemme på universitetet er ugerne fyldt med fondsansøgninger, undervisning og vejledning – og så selvfølgelig lidt tid i laboratoriet, når det kan presses ind. Men for Tobias Richter er det også vigtigt at sørge for at finde tiden til at skabe et miljø, hvor de studerende trives. Og han har derfor en åben-dør-politik, hvor de studerende altid kan komme til ham med både små og store problemer.

Arbejdet fylder de fleste af Tobias Richters vågne timer. Han bærer altid en lille notesbog med sig, hvor han kan notere en pludselig opstået forskningsidé – også selvom han sidder ved gyngerne med ungerne på legepladsen. Men der bliver også af og til tid til at køre en tur på de italienske bjergveje på den motorcykel, han har stående i sin hustrus hjemland.

Blå bog:

Navn: Tobias Richter
Titel: Lektor, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet og leder af Centre for the Study of Early Agricultural Societies
Fagområde: Nærorientalsk arkæologi
Fødested og bopæl:
Født den 20. juli 1978 i Frankfurt am Main. Bor i dag på Amager i Københavns Kommune
Kontaktoplysninger:
Tlf.: +45 5130 2859, e-mail: richter@hum.ku.dk

 

Senest opdateret 26. februar 2020