I Kenya mærker man klimaforandringer, i særdeleshed tørke og oversvømmelser, og der er et stort behov for klimatilpasning.
Danmark har myndighedssamarbejder med Kenya inden for landbrug og fødevarer, samt miljø, vand og energi hvor der vurderes at være størst potentiale ift. kommende forskningssamarbejder.
Ved lancering af strategien ”Afrikas Århundrede” udmeldes regeringens ønske om etablering af et regionalt innovationscenter i Afrika. Det regionale innovationscenter etableres i 2026 i Kenya, og skal forbedre muligheder for innovationssamarbejde.
Uddannelses- og Forskningsministeriets indsats med at fremme dansk-kenyansk uddannelses-, forsknings- og innovationssamarbejde i Kenya understøttes af et Memorandum of Understanding som er indgået med de kenyanske myndigheder i marts 2025.
Kenya er et af de prioriterede lande i Global Innovation Network programme, som gør det muligt at opsøge nye netværker med kenyanske aktører.