Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) har fået udarbejdet en rapport om cases, potentialer og risici ved brugen af generativ AI (genAI) i forskning og innovation og forskernes anvendelse af genAI og vurdering af de forskningsetiske udfordringer ved genAI.
GenAI har stået centralt i den danske forsknings- og innovationspolitiske debat det seneste år, bl.a. som hovedtema på Uddannelses- og Forskningsministerens topmøde i april, 2024. På baggrund af en ny rapport konkluderer DFIR, at der er stort potentiale for øget anvendelse af genAI blandt forskere.
Kunstig intelligens har været centralt i den danske forsknings- og innovationspolitiske debat i 2024. DFIR har afholdt debatmøder om rammerne for udvikling og brug af AI, belyst muligheder og risici samt de forskningsetiske udfordringer ved anvendelse af kunstig intelligens på universiteterne.
I 2023-24 afholdt DFIR en debatrække, der drøftede kunstig intelligens’ potentialer og risici for det danske forsknings- og innovationsøkosystem. Debatrækken blev afholdt i samarbejde med Digitaliseringsministeriet, Dansk Pioneer Center for Kunstig Intelligens og Fondenes Videncenter.
Det danske klyngeprogram skal sikre små og mellemstore virksomheders innovations- og konkur-renceevne gennem samarbejdet mellem virksomheder og videnmiljøer. DFIR anbefaler, at klyngeprogrammet fastholdes og sikres bedre rammer, der styrker samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner.
DFIR har gennemført en erfaringsopsamling fra viden- og erhvervsklyngernes aktiviteter i perioden 2021 – 2023. Det omfatter deres finansieringskilder, aktiviteter og deltagere finansieret gennem klyngebevillingen i 2021 til 2023 foruden barrierer for innovationsfremmeindsatsen.
De danske kommuner står over for betydelige udfordringer med at opretholde og udvikle velfærdsløsninger af høj kvalitet. DFIR anbefaler et styrket samspil mellem forskning og praksis for at skabe mere bæredygtige og effektive velfærdsløsninger, der gavner borgerne.
De danske kommuner står over for store udfordringer med at sikre borgernær velfærd i en tid med frisættelsesdagsordenen og strukturelle forandringer. DFIR har derfor undersøgt, hvordan forskning kan styrke kommunernes velfærdsydelser til gavn for borgere og samfund.
Europas investeringer i forskning og innovation sejles agterud af USA og Kina. Det udfordrer kontinentets globale konkurrenceevne. Danmark har med det kommende EU-formandskab i 2025 en unik mulighed for at påvirke den fremtidige retning for forsknings- og innovationspolitikken i Europa.
Du har nu mulighed for at sikre dig en plads til DFiR's årskonference 2024: Forskningsinformeret velfærdsinnovation i kommunerne.
Universiteternes økonomiske robusthed er udfordret grundet forskydningen i balancen mellem deres basismidler og eksterne forskningsmidler. Med forskningsreserven 2025 kan politikerne forbedre rammerne for universiteternes langsigtede ansættelsespolitik og deres varetagelse af kerneopgaverne.
EU’s forskningsprogrammer øger kvaliteten af dansk forskning og innovation, men der kan gøres mere for at styrke incitamenterne for dansk deltagelse. Det er omdrejningspunktet for konferencen, der afholdes den 19. april, 2024 på Christiansborg. DFiRbrief #46 er et bidrag til debatten.
DFiR's årsrapport 2023 redegør for rådets arbejde i det forgangne år. Der peges på behovet for en samlet og koordineret forsknings- og innovationspolitik, og de seks nytilkommende medlemmer formulerer deres visioner for dansk forskning og innovation.
Forskning og innovation spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af og løsninger på velfærdsudfordringer. Men samspillet mellem forskning og den kommunale praksis og hverdag kan med fordel styrkes. Derfor lancerer DFiR et nyt projekt med fokus på forskningsinformeret velfærdsinnovation i kommunerne.
Danske Universiteter og seks private forskningsfinansierende fonde har indgået en aftale, der fremadrettet giver universitetsledelsen et større økonomisk ledelsesrum. Det er et vindue til bl.a. at styrke den demokratiske kultur, forskernes forskningsfrihed og ph.d.ernes karrierevejledning.
Antallet af private danske virksomheder, der investerer og engagerer sig i forskning og udvikling (FoU) falder og FoU-investeringerne koncentreres i færre og større virksomheder. I dette brief opsummerer DFiR erfaringerne fra en international workshop og undersøger udviklingen i udvalgte brancher.
DFIR har kortlagt de hyppigst anvendte innovationspolitiske virkemidler til at fremme videnbaseret innovation i private virksomheder, den internationale evidens for virkemidlernes effekt og de politiske mål for den danske innovationspolitik siden 2019.
Kunstig intelligens har potentialet til at revolutionere den måde vi bedriver forskning og innovation på og til at ændre rammerne for FoU radikalt. I 2023/24 inviterer DFiR til en debatrække om potentialer og risici ved kunstig intelligens for det danske forsknings- og innovationsøkosystem.
I dette brief opsummeres på centrale pointer fra den debatrække om forskning og innovation inden for forsvar og sikkerhed, som DFiR afholdt i foråret og sommeren 2023
I forbindelse med projektet ”Universiteter for fremtiden” har DFiR gennemført 20 samtaler med repræsentanter fra universitetet, omgivende sektorer og det politiske system. Resultatet er en samtalebog i seks kapitler, der bl.a. berører ledelse, finansiering og universitetets rolle i samfundet.
Siden 2013 har professionshøjskoler og erhvervsakademier haft som lovbunden opgave at bedrive praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og udvikling (FoU). I dette brief samler DFiR op på sin analyse af, hvordan man bedre kan bringe FoU i anvendelse i praksis.
I 2023 er det ti år siden, at professionshøjskoler og erhvervsakademier fik til opgave at bedrive praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og udvikling. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd undersøger, hvordan rammebetingelserne for denne opgave bedst muligt indrettes
Universiteternes relationer til omverden er styrket, men den demokratiske kultur og forskningsfrihed er udfordret. En del af løsningen er, at universiteterne får reel autonomi og økonomisk robusthed, mens ledelsens fokus på forskernes inddragelse, medbestemmelse, tryghed og forskningsfrihed styrkes.
DFiR undersøger i anledning af 20-året for universitetsloven fra 2003, om sektorens styrings- og finansieringsstruktur er fremtidssikret.
DFiR's årsrapport 2022 rummer bl.a. fem pejlemærker for dansk forsknings- og innovationspolitik, refleksioner over arbejdet i DFiR fra de netop fratrådte rådsmedlemmer og en gennemgang af rådets projekter og aktiviteter i 2022.
Uddannelses- og forskningsministeren har netop udpeget seks nye medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Professor Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet er fortsat formand for rådet.
Nye geopolitiske balancer vil medføre nye muligheder for forskning og innovation inden for forsvars-, rum-, og sikkerhedsteknologi. Men en forventet opprioritering af området vil også foranledige en række principielle og nødvendige drøftelser, som DFiR tager hul på i dette brief og en ny debatrække.
Deltag i debatten om udviklingen af det danske forsknings- og innovationsøkosystem inden for forsvars-, rum-, og sikkerhedsteknologi.
I anledning af tiåret i 2023 for, at danske professionshøjskoler og erhvervsakademier fik forskningsret og -pligt, tager Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) temperaturen på rammebetingelserne.
DFiR's årskonference 2022 satte fokus på universitetsloven. Særligt var ledelse, finansiering og universiteternes samfundsrolle på dagsordenen. Deltagerne på årskonferencen betragtede fraværet af en langsigtet og stabil politisk ramme som den væsentligste udfordring for universiteterne.
Handlinger tilknyttet webside