Universiteternes kerneopgave er at udføre forskning og udbyde forskningsbaseret uddannelse af høj international kvalitet. Med universitetsloven i 2003 blev det yderligere understreget, at universiteterne aktivt skal formidle og udveksle viden og kompetencer gennem samarbejdet med offentlige og private virksomheder. Universiteterne skal samtidig understøtte og udfordre samfundets kulturelle værdier og bidrage til en fri, saglig og kritisk offentlig debat.
Universitetssektoren er kompleks og omfattende. De 8 danske universiteter forvalter hvert år 30 mia. kroner, beskæftiger 33.500 medarbejdere, har 150.500 studerende indskrevet og samarbejder med en bred vifte af nationale og internationale virksomheder og forskningsinstitutioner. Sektorens styrings- og finansieringsstruktur skal derfor balancere mange hensyn på kort og langt sigt.
I projektet Universiteter for fremtiden har DFiR undersøgt sektorens nuværende styrings- og finansieringsstruktur og afgiver anbefalinger til hvordan styrings- og finansieringsstrukturen kan fremtidssikres. DFiR vurderer, at universitetsloven fra 2003 har været en succes i forhold til at styrke universiteternes relationer til omverdenen, men at der i samme periode er opstået markante udfordringer i forhold til den indre styring og ledelse på universiteterne. Det gælder universiteternes demokratiske kultur og forskningsfriheden. DFiR mener, at en del af løsningen på denne udfordring er at styrke universitetsledelsens fokus på medarbejderinddragelse, medbestemmelse, tryghed og forskningsfrihed samt at sikre universiteterne reel autonomi og økonomisk robusthed.
DFiR's sammenfatning, konklusioner og anbefalinger på baggrund af arbejdet med projektet i 2022 og 2023 er samlet i rapporten "Universiteter for fremtiden: Tyve år med universitetsloven".
Baggrundsanalyser
Spørgeskemaundersøgelser – forskersurvey og institutledersurvey
På baggrund af et litteraturstudie og stakeholdersamtaler har DFiR udviklet og gennemført to spørgeskemaundersøgelser. Den første blev sendt til 11.069 forskere, herunder adjunkter og forskere, lektorer og seniorforskere, professorer, kliniske lektorer og kliniske professorer ved alle landets 8 universiteter medio december 2022. Kontaktoplysninger for de enkelte medarbejdere blev udleveret af hvert universitet. Undersøgelsen blev lukket primo februar 2023 og inklusiv delvise besvarelser var svarprocenten på 35 pct. I spørgeskemaet blev forskerne spurgt til deres inddragelse i universitets- og institutledelsens beslutninger og barrierer herfor, deres oplevelse af forskningsfrihed og begrænsninger heri, deres forskningsfinansiering og tidsforbrug samt omfanget af og barrierer for deres videnudvekslingsaktiviteter. Hovedrapportens analyser omfatter alene vægtede besvarelser fra adjunkter, lektorer og professorer, der er tilknyttet et institut ved et at landets otte universiteter. De uvægtede resultater for alle respondenter og spørgsmål samt spørgsmålenes eksakte ordlyd findes i baggrundsrapporten ”Universiteter for fremtiden - surveyresultater".
Den anden undersøgelse blev gennemført i samarbejde med Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Den omfattede 146 institutledere ved alle landets 8 universiteter. Kontaktoplysninger for de enkelte medarbejdere blev udleveret af hvert universitet. Spørgeskemaet blev udsendt ultimo december 2022 og lukket primo februar 2023. Svarprocent en var på 80 pct. inklusiv delvise besvarelser. Institutlederne blev spurgt om deres baggrund, motivation for at søge stillingen og karriereovervejelser, deres fokus som ledere og tilgang til medarbejderinddragelse, begrænsninger i deres strategiske og økonomiske handlerum samt deres håndtering af eksterne konkurrenceudsatte forskningsmidler. Resultater for alle spørgsmål samt spørgsmålenes eksakte ordlyd findes i baggrundsrapporten: ”Universiteter for fremtiden - surveyresultater”.
Stakeholdersamtaler
I 2022 har DFiR i regi af projektet gennemført 21 stakeholdersamtaler med repræsentanter blandt 1) medlemmerne af Folketinget, 2) de eksterne bestyrelsesmedlemmer, 3) rektorerne, 4) institutlederne, 5) det videnskabelige personale og deres interesseorganisationer, 6) de private og offentlige forskningsfinansierende parter, samt 7) aftagere i den private sektor. Samtalerne omfattede flere emner, herunder globale fremtidige udfordringer for sektoren, universiteterne som kulturbærende institution, gode principper for ledelse og forskningsfinansiering, eksternt samarbejde med private og offentlige virksomheder og organisationer og konkurrence og samarbejde på tværs af universitetssektoren. Udvalgte citater fra samtalerne sammenfattes i projektets samtalebog.
DFiR konference om universiteter for fremtiden d. 2. november 2022
DFiR’s årskonference den 2. november 2022 havde overskriften Universiteter for Fremtiden. Konferencen omhandlede sektorens fremtidige globale udfordringer, medarbejderinddragelse inden for den eksisterende styrings- og finansieringsstruktur, universitetet som kulturbærende institution og forskernes engagement i den offentlige debat samt vidensudvekslingen med erhvervslivet. Det blev påpeget, at loven i sig selv ikke er en barriere for god ledelse, og at der mange steder allerede udøves god ledelse. Universitetsloven indeholder imidlertid ikke stærke mekanismer, der forpligter ledelsen og bestyrelsen på at sikre medarbejdernes inddragelse og medbestemmelse.
I forbindelse med projektet har DFiR offentliggjort to briefs:
Arbejdsgruppe
Projektet gennemføres af en arbejdsgruppe bestående af fem rådsmedlemmer:
- Anna Haldrup (projektleder)
- Kristine Niss
- Mette Birkedal Bruun
- Søren Bech
- Thomas Sinkjær