Gå til indhold

Universiteter for fremtiden

Danske universiteter er centrale i opretholdelsen af Danmarks velstand, velfærd og demokrati og for udviklingen af løsninger på store samfundsudfordringer. DFiR undersøger i anledning af 20-året for universitetsloven fra 2003, om sektorens styrings- og finansieringsstruktur er fremtidssikret.

Universiteternes kerneopgave er at udføre forskning og udbyde forskningsbaseret uddannelse af høj international kvalitet. Med universitetsloven i 2003 blev det yderligere understreget, at universiteterne aktivt skal formidle og udveksle viden og kompetencer gennem samarbejdet med offentlige og private virksomheder. Universiteterne skal samtidig understøtte og udfordre samfundets kulturelle værdier og bidrage til en fri, saglig og kritisk offentlig debat.

Universitetssektoren er kompleks og omfattende. De 8 danske universiteter forvalter hvert år 30 mia. kroner, beskæftiger 33.500 medarbejdere, har 150.500 studerende indskrevet og samarbejder med en bred vifte af nationale og internationale virksomheder og forskningsinstitutioner. Sektorens styrings- og finansieringsstruktur skal derfor balancere mange hensyn på kort og langt sigt.

DFiR vil med projektet Universiteter for fremtiden undersøge, om sektorens nuværende styrings- og finansieringsstruktur giver universiteter og forskere de bedste vilkår for at udføre deres kerneopgaver for fremtiden, og overveje hvordan styrings- og finansieringsstrukturen kan fremtidssikres.

Hvad er universiteternes fremtidige udfordringer?

En række udfordringer trænger sig på. Her skal blot nævnes to. De kommende år vil forskningsaktiviteten i den private sektor, i andre offentlige forskningsinstitutioner og i udlandet fortsat stige, mens Europa står over for faldende ungdomsårgange. Universiteterne skal derfor i stadigt højere grad navigere i samarbejdet og konkurrencen med private virksomheder, universiteter og andre forskningsinstitutioner om forskere, forskningsmidler og studerende i national og international kontekst.

DFiR vil i projektet belyse flere mulige scenarier for universiteternes fremtidige rolle og udfordringer i dialogen med centrale stakeholders i berøring med den danske universitetssektor.

Skal sektorens styrings- og finansieringsstruktur til eftersyn?

Universitetsloven i 2003 blev begyndelsen på en række reformer og initiativer, der har haft til hensigt at øge produktiviteten, kvaliteten og relevansen af universiteternes forskning og uddannelse gennem regulering og konkurrence. Det drejer sig om reformtiltag som:

  • overgangen fra valgte til ansatte ledere
  • politisk regulering gennem udviklings- og rammekontrakter
  • fusioner af forskningsinstitutionerne
  • den øgede brug af offentlige konkurrenceudsatte midler
  • den øgede andel af tematiserede virkemidler på finansloven
  • fremdrift og dimensionering af uddannelserne

I samme periode er de private eksterne midler til forskning steget. Samlet udgør de eksterne konkurrenceudsatte midler i dag næsten halvdelen af universiteternes forskningsfinansiering. 

Selv om reformerne nok har været nødvendige og eksterne forskningsmidler er et gode, peger flere analyser på, at udviklingen har haft en række utilsigtede konsekvenser, der på sigt kan svække kvaliteten af universiteternes forskning og uddannelser.

DFiR vil derfor belyse betydningen af universiteternes styrings- og finansieringsstruktur i international sammenligning og komme med anbefalinger til hvordan styrings- og finansieringsstrukturen kan fremtidssikres.

Skal forskerne sættes fri?

Hvis universiteterne også i fremtiden skal kunne levere forskning og uddannelse af høj kvalitet, kræver det, at universiteternes forsknings- og uddannelsesmiljøer kan tiltrække og fastholde danske og internationale talenter. Universiteternes stillingsstruktur og ansættelsesvilkår har betydning for om universitetet kan opretholde kvaliteten af forsknings- og uddannelsesmiljøerne. Det handler om, at forskerne har tid, ressourcer, faciliteter og akademisk frihed til at gøre det, de brænder for, nemlig at forske, undervise, formidle og innovere, 

DFiR undersøger derfor danske universiteters stillingsstruktur og forskernes ansættelsesvilkår og akademiske frihed i international sammenligning.

Er tilliden mellem universiteter, beslutningstagere og befolkning svækket?

Tillid på tværs af systemet er fundamentet for velfungerende institutioner og et velfungerende demokrati. Den enstrengede ledelsesstruktur har øjensynligt lettet den direkte dialog mellem beslutningstagere, universiteter samt offentlige og private organisationer. Imidlertid tyder den tilbagevendende debat om forskernes akademiske frihed og universiteternes autonomi på, at skiftende forsknings- og uddannelsespolitiske dagsordener tærer på universiteternes tillid til beslutningstagerne. Samtidig er regulering og detailstyring af universiteterne samt politiske anklager om tvivlsom forskningspraksis og kritik af woke-tendenser udtryk for manglende politisk tillid til universiteternes forvaltning af offentlige midler. Det kan også så tvivl i befolkningen om forskningens værdi.

DFiR inviterer derfor til dialog mellem centrale aktører, der er i berøring med den danske universitetssektor om hvordan tilliden mellem universiteter, beslutningstagere og befolkningen kan styrkes.

Er universiteterne som kulturbærende institution under afvikling?

Universiteterne skal også understøtte og udfordre samfundets kulturelle værdier gennem den almene dannelse af studerende og kandidater samt bidrage til en fri, saglig og kritisk offentlig debat gennem en bredere vidensformidling. Værdien heraf kan ikke måles. Der er derfor stor risiko for, at det nedprioriteres i ledelsens fokus på hjemtag af eksterne midler og internationale publiceringer i rekrutteringen af videnskabeligt personale og den politiske fokus på fremdrift i reguleringen af uddannelserne.

Derfor belyser DFiR universiteternes bredere samfundskontrakt og værdien af universiteterne som kulturbærende institution, herunder eksisterende og nye synspunkter og argumenter.

DFiR konference om universiteter for fremtiden d. 2. november 2022

Den årlige konference vil præsentere nationale og internationale erfaringer fra centrale aktører i berøring med universitetssektoren og sætte fokus på universiteternes fremtidige udfordringer og samfundskontrakt.

Arbejdsgruppe

Projektet gennemføres af en arbejdsgruppe bestående af fem rådsmedlemmer:

  • Anna Haldrup (projektleder)
  • Kristine Niss
  • Mette Birkedal Bruun
  • Søren Bech
  • Thomas Sinkjær
Senest opdateret 31. januar 2023