Evaluering 2012 af European Research Area Committee
I 2012 blev forskningsrådssystemet evalueret af European Research Area Committee, ERAC, på foranledning af som led i arbejdet med innovationsstrategien.
Evalueringen viser, at det danske system fungerer godt, men der er også flere ting, som kan forbedres. Evalueringen indeholder i alt 22 anbefalinger til et endnu bedre forsknings- og innovationssystem. Blandt andet anbefaler ERAC en forenkling af den nuværende komplekse struktur for råd, fonde med videre, der støtter innovation.
- Peer-Review of the Danish Research and Innovation System: Strengthening innovation performance (PDF)
Evaluering 2009 af et uafhængigt dansk panel
Med henblik på en revision af lov om forskningsrådgivning m.v. i folketingsåret 2009/2010, blev forskningsrådssystemet evalueret i perioden november 2008 – juni 2009. Evalueringen blev gennemført af et uafhængigt evalueringspanel med seks medlemmer.
Evalueringen svarede på et overordnet plan på, om forskningsrådssystemet levede op til sit formål. Mere specifikt valgte panelet at se på følgende temaer: rammer for et stærkt forskningsrådssystem, internationalisering, terminologi og opdeling samt sikring af forskningskvalitet.