Der er indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter loven revideres i folketingsåret 2009/2010 på baggrund af denne evaluering.
Evalueringens formål og indhold
Evalueringen skal se på forskningsrådssystemet bestående af de organer, der reguleres af lov om forskningsrådgivning m.v., dvs. Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd inkl. de faglige forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd inkl. programkomiteer, Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed samt Koordinationsudvalget for forskning.
Koordinationsudvalget for forskning repræsenterer Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation, Højteknologifonden, Danmarks Grundforskningsfond, Rektorkollegiet og Sektorforskningens Direktørkollegium.
Evalueringen skal også se på forskningsrådssystemets relationer til omverdenen. Det drejer sig bl.a. om private fonde, Rådet for Teknologi og Innovation, Højteknologifonden og Danmarks Grundforskningsfond.
Evalueringen skal dække en femårig periode siden reformen af forskningsrådssystemet, dvs. fra forskningsrådslovens vedtagelse i maj 2003 til maj 2008.
Evalueringen skal på et overordnet plan svare på, om systemet i sin organisation og funktion lever op til sit formål. Herudover skal evalueringen kunne udgøre grundlaget for fremadrettet at styrke systemets funktionalitet.
Med ’organisation’ forstås selve det organisatoriske set-up bestående af hhv. Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd (inkl. faglige forskningsråd), Det Strategiske Forskningsråd (inkl. programkomiteer), Koordinationsudvalget for forskning og Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed og deres indbyrdes samspil, samt samspillet med omverdenen. Med ’funktion’ forstås de enkelte råds, komiteers og udvalgs målopfyldelse og virkemåde. Systemets ’formål’ er beskrevet i regelgrundlaget samt i regeringspublikationen ”Kvalitet og samspil i forskningen” fra oktober 2002, som indeholder den politiske aftale om en reform af forskningsrådssystemet.
Af forskningsrådsloven og lovens forarbejder fremgår det blandt andet at forskningsrådssystemet nedsættes med det formål at styrke forskningskvaliteten og koordinere og internationalisere dansk forskning. De forskningspolitiske mål var blandt andet, at sikre forskernes frihed til at realisere såvel egne projekter som samfundets behov for forskning samt en optimal udnyttelse af de samlede danske forskningsressourcer og en styrkelse og forenkling af samspillet mellem de enkelte dele i systemet.
Under drøftelserne i forligskredsen i forbindelse med lovrevisionen i 2008 har der vist sig fire konkrete temaer, der ønskes belyst i forbindelse med evalueringen:
- Behovet og mulighederne for at anvende anonyme bedømmere i Danmark, herunder praksis og jura vedrørende anvendelse af eksterne, herunder anonyme, bedømmere (peer reviewers) i Danmark og andre relevante lande.
- Begrebsapparatet, herunder opdelingen i hhv. ”fri” og ”strategisk” forskning og finansiering af såvel ”grundforskning” som ”anvendelsesorienteret” forskning, herunder om begreberne anvendes på en ensartet måde og på en hensigtsmæssig måde beskriver forskningstypen.
- Identifikation af eventuelle overlap i opgavevaretagelsen i forskningsrådssystemet udfra et brugerperspektiv.
- Det danske forskningsrådssystems samspil med tilsvarende systemer internationalt samt organiseringen af forskningsrådgivning og forskningsfinansiering i andre relevante lande.
Organisering af evalueringen
Et uafhængigt evalueringspanel med 4-5 medlemmer varetager evalueringen. Det tilstræbes at det samlede panel vil besidde indsigt i forskningspolitik, kendskab til forskningsfinansieringsbehov, til forskningsrådssystemet i Danmark og overblik over organiseringen af forskningsrådgivning og forskningsfinansiering internationalt samt kompetencer indenfor evaluering og organisering. Videnskabsministeren udpeger medlemmerne.
Panelet har ansvar for evalueringens gennemførelse og rapportens udformning. Det forventes at panelet selv påtager sig en del af evalueringsarbejdet. Der nedsættes et sekretariat i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som panelet kan trække på. Panelet vil endvidere kunne anvende ekstern ekspert- og konsulentbistand efter behov.
Evalueringen ønskes blandt andet at indeholde en brugerundersøgelse blandt en bred vifte af brugere af forskningsrådssystemet, som ikke selv har været medlem af et råd eller en programkomité. Det vil sige forskere ansat ved såvel universiteter som andre offentlige forskningsinstitutioner samt forskere ansat i den private sektor. Begge køn, alle karrieretrin og alle fagområder bør være repræsenteret. Brugerundersøgelsen håndteres af en ekstern operatør.
Evalueringen kan med fordel tage udgangspunkt i en række nøgledokumenter, herunder blandt andet lovgrundlaget og den politiske aftale, som er nævnt tidligere, samt Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport for 2006 som indeholder en vurdering af det forskningsrådgivende systems udvikling i perioden 2004-2006.
Det forventes at panelet vil organisere en høring over et udkast til den endelige evalueringsrapport blandt medlemmer og brugere af rådssystemet samt politikere og interessenter.
Evalueringen gennemføres i perioden oktober 2008 – april 2009. Politiske drøftelser forventes i sommeren og efteråret 2009 og forslag til lovrevision forventes fremsat i januar 2010.