Workshop om ansøgning til ESA's ARTES program 6. Maj 2024
- https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rumomradet/aktuelt/arrangementer/2024/workshop-om-ansogning-til-esas-artes-program-6-maj-2024
- Workshop om ansøgning til ESA's ARTES program 6. Maj 2024
- 2024-05-06T13:30:00+02:00
- 2024-05-06T16:30:00+02:00
- Workshoppen er målrettet ansøgere til både ESA’s ARTES BASS kickstart- og demonstrationsprojekter. Formålet med workshoppen er at give et indblik i de to opslag, hvem de er rettet mod, og forløbet af den danske ansøgningsproces mod ESA. Midlerne til ARTES er afsat i den danske forskningsreserve.
- Tid og sted
- Hvornår 06. maj 2024 fra 13:30 til 16:30
- Hvor Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Haraldsgade 53 København Ø.
Danske virksomheder kan nu gennem ESA’s BASS-program søge tilskud til demonstrationsprojekter dedikeret til udviklingen af bruger- eller kundedrevne kommercielle applikationer, der anvender mindst ét rumaktiv og som efter en vellykket afslutning af projektet er klar til at blive markedsført. Frist for ansøgning er 28. juni kl. 13:00
Danske virksomheder kan desuden gennem ESA’s Business Applications Space Solutions-program (BASS) for at søge tilskud til markedsfeasibility- og tekniske studier, såkaldte kickstartprojekter. Formålet med studiet skal være at udvikle en eller flere applikationer baseret på rumdata. Frist for ansøgning til ESA er 7. juni kl. 13:00.
Der vil på workshoppen være mulighed for at stille spørgsmål til og samtale med repræsentanter fra ESA og UFS.
Tilmelding til workshoppen foregår ved at sende en e-mail med emnet “Registration for ARTES BASS Workshop” til amv@ufm.dk med UFS-FVI-RUM@ufm.dk i kopi. Deadline for tilmelding er d. 1. maj 2024.
Læs mere om opslagene og find ansøgningsvejledningen:
Handlinger tilknyttet webside