Den europæiske rumorganisation, ESA, andre internationale rumorganisationer og kommercielle aktører har en lang række missioner til Månen på tegnebrættet de kommende år. Men hvorfor egentlig? 50 år efter Månens første menneske, er der så mere at udforske på Månen?
Jo for Månen er et intakt museum for skabelsen af solsystemet og Apollo missionerne fik billedlig talt kun krattet lidt i overfladen. Udforskningen af Månen bliver en global indsats, hvor både europæere og kommercielle aktører spiller en stor rolle. ESA har udviklet et program baseret på 4 hovedopgaver.
Luna Resurs er et partnerskab med det russiske agentur Roscosmos og vil medbringe europæisk teknologi til at lande præcist og sikkert på månen (PILOT) og til at opsamle og analysere prøver af månens terræn (PROSPECT).
Orion og ESM - Tidlige menneskelige missioner til Månen vil drage fordel af den nyudviklede teknologi til bemandet transport i rummet. Orion - Nasa rumfartøj - vil bringe mennesker, så langt som de aldrig før har været. NASA producerer modulet til astronauter, mens ESA leverer et servicemodul, der vil give fremdrift af Orion, støtte til astronauterne, energioplagring og -generation, luft, vand og temperaturregulering.
ISRU (In Situ Ressource Utilisation) - Den største udfordring, når den er i en anden himmellegeme, involverer udvinding og behandling af lokale ressourcer til nyttige produkter og tjenester. Det kaldes In situ ressourceudnyttelse. ESA forventer inden 2025 at sende egne missioner til Månen for at udforske dens naturressourcepotentiale. Målet er at producere drikkevand eller ilt på månen fra ressourcer der allerede er tilstede på Månen.
HERACLES missionen er planlagt til 2028 vil give ESA mulighed for at få ny viden om interaktionen mellem astronauter og robotter ved landing på Månen, indsamling af prøver med en rover teleopereret fra Lunar Gateway, send prøverne til Lunar Gateway og derfra tilbage til Jorden.