På årets rumkonference d. 22. januar blev de første to offentlige-private partnerskaber etableret. Arbejdet med at etablere nye partnerskaber fortsætter ufortrødent.
I Danmark har vi en tradition for samarbejde på tværs af sektorer og fagligheder. Det er gennem partnerskaber, at vi ofte opnår de store resultater og forandringer. Det gælder også på rumområdet.Ørstedssatellitten opsendt i 1999 fremhæves ofte som et af de mest vellykkede og lykkelige eksempler på succesfulde partnerskaber på rumområdet.
Tyve år efter er et af de mest markante og nyeste eksempler på vellykkede partnerskaber udviklingen og etableringen af ESA BIC DK - en ESA certificeret inkubator på tre danske universiteter med opbakning fra flere rumvirksomheder og økonomisk støtte fra både private fonde og den danske stat. ESA BIC DK åbnede officielt d. 4. marts 2020.
Arbejdet med at etablere flere private-offentlige partnerskaber på runområdet er i fuld gang – til trods for corona-krisen. Der er for eksempel blevet afholdt Skype- og Zoom-møder i bl.a. Partnerskabet for rumrelaterede uddannelser og i partnerskabet ”Greening” inden for den seneste uge. Flere møder er under planlægning.
Hvis du har interesse for et af partnerskaberne, er du velkommen til at kontakte rumkontoret.