I 2016 blev den danske rum-hotline etableret med det formål at give danske entreprenører og forskere muligheden for at få deres idéer over rampen og se mulighederne på Europæisk og globalt niveau. Gennem de sidste to år har hot-linjen, med succes, hjulpet disse entreprenører med at få deres drømme godt på vej.
I den seneste tid har vi eksempelvis hjulpet studerende fra Københavns Universitet til at diskutere den spændende udvikling af rene proteiner til mulige fremtidige ESA missioner til Mars. Alt fra store projekter som satellitkommunikationssystemer omkring Arktis til nicheudvikling af højtryksregulatorer på COPV’er, har fået input fra ESA eksperterne.
I Danmark har vi desuden igennem ESA støttet rumerhvervet med udvikling af teknologi i ESA’s fire teknologiprogrammer med gennemsnitlig 43 mio. kr. om året, og måske kan din idé være lige i øjet til at få støtte i næste runde eller senere hen.
Så hvis du vil teste en idé, så kontakt os for at høre mere om den videre proces. Det eneste det kræver, er en konkret idé, at udfylde et enkelt spørgeskema, og så hjælper vi dig hurtigt på vej.
For mere information, og når du er klar til at sende spørgeskemaet, kan du kontakte Dennis Jorch Dehn Kristensen på djdk@ufm.dk.