EU’s rumprogram vil bestå af EU’s eksisterende og planlagte rumaktiviteter under ét program og ét rumagentur. Det drejer sig primært om de to nuværende rumprogrammer, satellitnavigationssystemet Galileo samt jord- og klimaobservationsprogrammet Copernicus. Hertil kommer aktiviteter om overvågning af satellitter og rumaffald i kredsløb om jorden (SST) samt udvikling af en særlig pålidelig satellitkommunikationsmulighed for offentlige myndigheder og EU (GOVSATCOM).
Selv om der nu er opnået enighed om de helt centrale dele af teksten, udestår der stadig en række mere overordnede og tværgående spørgsmål. Aftalen er f.eks. afhængig af den endelige udformning af EU’s budget for perioden 2021-2027, også kendt som Multiannual Financial Framework (MFF), som vil blive afgørende for rumprogrammets samlede økonomiske ramme. Kommissionen har oprindeligt foreslået en ramme på 16 milliarder Euro til programmet med en fordeling på 9,7 mia. € til Galileo, 5,8 mia. € til Copernicus og 0,5 mia. € samlet til GOVSATCOM og SST. Endelig skal Kommissionen forhandle en partnerskabsaftale på plads med bl.a. Den Europæiske Rumorganisation, ESA og den europæiske meteorologiske satellitorganisation EUMETSAT, der begge har centrale roller i udformningen og opbygningen af EU’s rumkompetencer.
Forslaget til EU’s nye rumprogram blev oprindeligt fremlagt af EU-Kommissionen d. 6. juni 2018 og har siden været behandlet af Rådets arbejdsgruppe for rumpolitik og i Europa-Parlamentet. Forslaget om det nye samlede rumprogram fra Kommissionen, er baseret på EU’s rumstrategi fra 2016.
Aftalen om EU’s rumprogram skal endeligt stemmes igennem på ministerniveau og i Europa-Parlamentet, når de øvrige overordnede rammer er forhandlet på plads. Det er det rumænske EU-formandskab, der den seneste tid har ført forhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissionen om programmet.