Gå til indhold

ESA afholder workshop om forskningsmuligheder i Deep Space Gateway

Det er nu muligt for forskere at deltage i en workshop, som ESA afholder på ESTEC i Holland den 5. og 6. december.

Deep Space Gateway (DSG) er en strategisk platform, som vil blive anbragt i en bane i Månens omegn. Den vil således være et godt udgangspunkt for såvel bemandet som ubemandet udforskning af Månens overflade. Som navnet antyder er det dog tanken, at den på sigt skal bruges som springbræt til udforskningen af Solsystemet, herunder Mars. At dette er fordelagtigt skyldes beliggenheden udenfor jordens kraftige tyngdefelt.

DSG er ligeledes tænkt til at blive anvendt til forskning i de teknologiske såvel som fysiologiske udfordringer, der er forbundet med langvarige ophold i rummet.

Tilblivelsen af DSG sker i et samarbejde mellem ESA, NASA, Roscosmos, JAXA og CSA.

For at definere den tekniske udformning af DSG har ESA i august indkaldt forslag til mulige forskningsområder. Det er disse forslag, der skal arbejdes videre med på workshoppen. Slutproduktet bliver et idekatalog som definerer anvendelsen af DSG som forskningslaboratorium.

Der er tilmeldingsfrist d. 27. oktober, men vær opmærksom på, at der er et begrænset deltagerantal.

Kontakt

Thommy Ingemann Larsen
Specialkonsulent
Tlf.: 72318450
Email: til@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024