Gå til indhold

Få indblik i rumvirksomheden TICRA

Software- og vidensvirksomheden TICRA er verdensførende i modellering af satellitters antenner. TICRA udvikler software til modellering af reflektorantenner og designer antenner for virksomheder. TICRA's kundeskare omfatter en stor andel af den internationale rumfartsindustri verden over.

Alle satellitter har brug for kommunikation til og fra Jorden, og TICRAs software anvendes derfor også på satellitter til fx navigation, jordobservation og forskning. TICRA er en af de førende aktører i denne niche af rumfartsbranchen og leverer software og konsulentydelser til virksomheder, rumfartsagenturer og universiteter i hele verden.

Kundeskaren dækker en stor andel af den internationale rumfartsindustri verden over og dækker en bred gruppe af interessenter som fx satellitoperatører, satellitproducenter, rumfartsagenturer og universiteter. Væksten har i de seneste 10 år været mellem 10-15 pct. årligt og forventes fremadrettet at fortsætte eller forbedre sig indenfor deres eksisterende forretning. Afhængig af udviklingen på nanosatellitområdet og succes med spin-off til andre markeder kan denne vækst dog stige betydeligt. TICRA ser rumindustrien som et spændende og voksende marked med mange muligheder i de kommende år

TICRA er en erhvervsdrivende fond og har eksisteret siden 1971. Virksomheden har i dag 27 medarbejdere (svarende til 24 fuldtidsstillinger).

Få indblik i 12 danske rumvirksomheder, deres syn på drivkræfter og barrierer for vækst, samt rammevilkår og forventninger til fremtidig vækst. De 12 cases i forbindelser med Rambølls rapport 'Opdateret statistik om rumerhvervet og analyse af rumerhvervets vækstpotentiale'

Kontakt

Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: 72318284
Email: ct@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024