Gå til indhold

Forhandlingerne om EU’s samlede rumprogram er godt undervejs

EU’s medlemsstater nåede den 19. december 2018 til enighed om et såkaldt delvist mandat, der giver det kommende rumænske formandskab i Ministerrådet mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om EU’s samlede rumprogram fra perioden 2021-2027.



I juni måned fremlagde Europa-Kommissionen sit forslag om et rumprogram, der samler EU’s nuværende og fremtidige indsatser på området.

Siden da er forslaget blev grundigt behandlet af medlemsstaterne med det østrigske formandskab for bordenden. Arbejdet er primært foregået i Rådsarbejdsgruppen for rumpolitik, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet repræsenterer Danmark. Drøftelserne har været mangeartede; fra at understrege vigtigheden af Copernicus frie og åbne datapolitik til gentagne drøftelser om hvordan programmet skal understøtte Europas uafhængige adgang til rummet. EU’s medlemsstater er nu nået til enighed om programmets overordnede indhold og stuktur.

Europa-Parlamentet har sideløbende behandlet forslaget. Europa-Parlamentet støtter op om et samlet program, og har blandt andet foreslået et stigning i budgettet, specifikt til Copernicus og de nye initiativer GOVSATCOM og SSA.

Budgettet for rumprogrammet er en del af de centrale EU-budgetforhandlinger om den flerårige finansielle ramme, og det endelige budget vil afhænge af disse forhandlinger.

Hvad sker der nu?

Til januar 2019 overtager Rumænien formandsstolen i Ministerrådet. De vil sammen med Kommissionen og Europa-Parlamentet indlede den såkaldte trilog, eller trepartsforhandlinger, om rumprogrammet. Alle parter håber på at en aftale kan landes inden det forestående Europa-Parlamentsvalg og inden der skal vælges ny Kommission. Alternativet ville kunne medføre forsinkelser i forhandlingerne, og dermed forsinkelse i implementeringen af programmet. 

Hvad består programmet af?

Copernicus - EU’s jordobservationssystem, der indsamler data om Jorden via satellitter og sensorer på Jorden. Copernicus giver bl.a. den europæiske befolkning, virksomheder og beslutningstagere oplysninger om, hvordan planeten og klimaet udvikler og forandrer sig.

Galileo - EU’s globale satellitnavigationssystem, og er en europæisk pendant af det amerikanske GPS-system. Galileo er mere nøjagtig end GPS-systemet, da den har en realtidspositionering på 1 meter eller mindre. I 2020 vil i alt 30 satellitter være klar i kredsløb om jorden. Den første Galileo tjeneste blev igangsat i 2016.

EGNOS - EU’s tjeneste til forbedring af nøjagtigheden og pålideligheden af GPS-signaler. EGNOS kan præcisere GPS-signaler helt ned til 2 meter, i stedet for de 10 meter, som GPS-signalet normalt giver.

To nye programmer SSA (Space Situational Awareness), som har til formål at overvåge og spore objekter i kredsløb om jorden samt GOVSATCOM, som er en statslig satellitkommunikationstjeneste, der skal sikre, at medlemsstaterne på sigt får en pålidelig og omkostningseffektiv adgang til sikker satellitkommunikation, bliver også en del af det nye program.

 

Kontakt

Gorm Kofoed Petersen
Kontorchef
Tlf.: 72318287
Email: gpe@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024