Når vi taler om EU’s satellitnavigationsprogram, så vedrører det både Galileo, det europæiske satellitnavigationssystem og EGNOS. EGNOS står for European Geostationary Navigation Overlay Service, og skabt for at forbedre nøjagtigheden og pålideligheden af globale navigationssystemer som fx Galileo og GPS.
EGNOS forbedrer nøjagtigheden og pålideligheden af navigationssatellitter
EGNOS består af en række geostationære satellitter og jordbaserede referencestationer. Stationerne følger hele tiden med i de signaler, som modtages fra navigationssatellitterne, og det er derfor muligt at afsløre hvis en satellit sender et forkert signal eller hvis der er systematiske fejl i signalerne, som skyldes uregelmæssigheder i satellitternes baner og forstyrrelser i atmosfæren. Alle målte fejl overføres til et centralt computercenter, hvor differentierede korrektioner og integritetsmeddelelser beregnes og sendes ud til brugerne.
Som et resultat forbedrer EGNOS nøjagtigheden og pålideligheden af GNSS-positionsinformation, og EGNOS overfører også et ekstremt nøjagtigt universelt tidssignal.
EGNOS anvendes især af luftfarssektoren.
EGNOS er til gavn for adskillige markedssegmenter, men bruges især af luftfartssektoren hvor navigationssystemerne ikke alene kan opfylde de strenge operationelle krav, der er til kritiske flyvefaser. EGNOS avendes også til præcisionslandbrug, vejkørsel og navigering af skibe gennem smalle kanaler - for blot at nævne nogle få.