Enorme mængder data fra rummet produceres af det europæiske jordobservationsprogram Copernicus. Det giver utallige muligheder for nye smarte mobile applikationer. Deltagere i en Space App Camp forventes at lære hvordan, satellitdata kan udnyttes og gøres tilgængelige i mobile apps.
Campen planlægges i samarbejde med IT-universitetet i København, der også lægger lokaler og logistisk support til Campen. Styrelsen ønsker, at Campen vil blive et kick off for IT Universitetet til at inkludere rumdata i forskning og undervisning.
Campen skal annonceres i foråret og udvælgelsen af studerende skal ske senest den 1. juli 2018. Campen skal gerne involvere 20-25 studerende fra flere forskellige universiteter i Danmark. Eleverne vil blive organiseret i hold med studerende fra så forskellige fagområder som ingeniørvidenskab, astrofysik, design, business, geografi samt datavidenskab og softwareudvikling.
Initiativet hænger sammen med Danmarks rumstrategi, der har som ambition at udbrede udnyttelsen af satellitdata til endnu flere uddannelsesinstitutioner.