På baggrund af Uddannelses- og Forskningsministeriets invitation til nye nationale partnerskaber på rumområdet blev der igangsat et arbejde frem mod et partnerskab omkring anvendelse og udbredelse af rumbaserede informationer, teknologier og infrastrukturer på tværs af myndigheder, forskere og virksomheder i Arktis.
For at etablere et overblik over hvilke informationer og infrastrukturer der eksisterer og er til rådighed, og hvem der anvender hvilke løsninger til hvilke opgaver, blev der iværksat en kortlægning af området.
Kortlægningen viser bl.a., at der er betydelige aktiviteter i Arktis, hvor 46 identificerede nationale aktører anvender rumbaserede løsninger og teknologier inden for et bredt spektrum af områder. Områderne dækker bl.a. over minedrift, risikovurderinger, luftfartstjenester, turisme, suverænitetshævdelse, kommunikation, telemedicin, hav- og landmåling, miljø- og biodiversitet og fiskeri. Kortlægningen viser endvidere, at der er en nogenlunde ligelig fordeling af aktører, der anvender jordobservation, navigation og kommunikation i deres aktiviteter.
Kortlægningen har dertil vist, at der er betydelige samarbejdsrelationer og netværk, både mellem de nationale aktører og i internationale netværk. Mange af aktørerne påpeger, at værdiskabelsen og merværdien ved rumbaserede løsninger, oftest ligger i kombinationen af løsninger frem for enkeltstående aktiviteter. Mens den offentlige myndighedsvaretagelse ofte centrerer sig om overvågning og kortlægning af Arktis, leverer de private aktører ofte data, datainfrastruktur og analyser, baseret på data fra rumbaserede kilder. Forskningsinstitutionerne koncentrerer sig særligt om kortlægning, overvågning og modellering af miljø- og klimafaktorer.
I forhold til barriere og større nytte af rumbaserede løsninger peges der bl.a. på utilstrækkelig geografisk dækning, manglende aktualitet og høje omkostninger forbundet med anvendelse af rumbaserede løsninger i Arktis. Flere aktører peger endeligt på, at deling af data vil være gavnligt.