Høfeber er en vidt udbredt form for allergi i befolkningen generelt. I et forsøg på at hjælpe personer med denne lidelse udvikler Atmosfæretjenesten i Copernicusprogrammet modeller, som kan danne grundlag for tre udvalgte typer af pollenprognoser, hhv. for birk, oliventræ og græspollen. Ved at varsle om forventede pollenniveauer håber man, at allergikere vil kunne forebygge allergisymptomer i stedet for at skulle behandle symptomerne efter, at disse er brudt ud.
Niveauet af de enkelte pollentyper afhænger af mange forskellige faktorer som årstid, vejret samt ikke mindst vindforhold, da pollen kan spredes over store afstande med vinden, og derfor kan være svære at forudsige koncentrationen af på en given lokalitet. Copernicus Atmosfæretjeneste baserer således sine pollenprognoser på pollendata leveret af et europæisk netværk bestående af 600 målestationer fordelt over hele Europa.
Næste skridt, som er under udvikling, bliver at kunne levere prognoser for udviklingen af allergisymptomer skræddersyet til den enkelte allergiker.