Gå til indhold

Nye data kan bidrage til mere effektiv vedligeholdelse af veje og broer

Jorden i Danmark forskyder sig hele tiden op og ned. SDFE har i 2018 kortlagt hvordan ved hjælp af gratis radarbilleder fra EU’s rumprogram Copernicus. Med den viden har Vejdirektoratet nu fået et redskab til at udpege områder, hvor der er risiko for, at veje og broer sætter sig.

Der findes rigtig mange veje og broer i Danmark, og det er en stor opgave at vedligeholde de mange kilometer asfalt. Data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, SDFE giver nu Vejdirektoratet mulighed for bedre at prioritere, hvilke veje og broer, der skal sættes ind på først.

Vejdirektoratet har samarbejdet med SDFE i et case-studium henover sommeren og efteråret, hvor de er gået i dybden med SDFE’s data. Vejdirektoratet har fundet frem til, at data kan hjælpe med at lokalisere hidtil ukendte sætningsområder på eksempelvis broer.

På sigt kan data om vertikale landbevægelser altså give Vejdirektoratet et databaseret værktøj til planlægning af, hvor der findes sætninger, som skal undersøges nærmere.

Kontakt

Anne Birgitte Klitgaard
Fuldmægtig
Tlf.: 72318242
Email: ak@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024