Gå til indhold

Satellitter viser vej til en fremtid med autonom infrastruktur

Ny vision for rummet og Danmark fra Michael Linden-Vørnle, DTU Space. Visionen beskriver, hvordan autonome skibe, droner og selvkørende biler bliver snart en naturlig del af vores dagligdag. Det kræver meget nøjagtig satellitnavigation, og her er Europa med helt i front.

I Michael Linden-Vørnles vision kan du blive klogere på, hvordan de europæiske Galileo satellitter vil forbedre vores muligheder for en smartere hverdag og få historien bag den europæiske ambition.

”I en ikke alt for fjern fremtid kan autonome skibe og droner samt selvkørende biler blive en naturlig del af vores dagligdag. En vigtig forudsætning for opbygning og afprøvning af en sådan autonom infrastruktur er meget nøjagtig satellitnavigation og her er Europa med helt i front,” skriver Michael Linden-Vørnle.

For de fleste er det amerikanske Global Positioning System (GPS) synonymt med satellitnavigation, men der findes flere globale systemer i drift og under udvikling, herunder det europæiske system Galileo. Mens GPS og tilsvarende russiske og kinesiske systemer er forankret i disse nationers militær, er Galileo et projekt under EU-kommissionen og et system under civil kontrol.

Galileo-systemet er godt på vej mod at blive fuldt operativt i 2020, hvor det vil tilbyde en positionerings-nøjagtighed på mindst 20 cm på globalt plan. For autonome systemer er denne præcision dog ikke nødvendigvis nok, men det kan bl.a. klares med et såkaldt ’Real-Time Kinematic’ (RTK) netværk, der udsender korrektioner til signalerne fra satellitterne.

Kontakt

Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: 72318284
Email: ct@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024