Programmet lanceres fordi store dele af den Big Data, der kommer fra EU’s jordobservationsprogram Copernicus endnu er uudnyttede.
Copernicus øger i disse år mængden, kvaliteten og leveringstiden af frit tilgængelige data om jorden. De mange nye data kommer både fra avancerede satellitter og utallige målestationer til lands, til vands og i luften.
Satellitter har været brugt til at observere jorden i årtier, men Copernicus leverer hidtil uset gode og lange tidsserier af data beregnet til en omfattende overvågning af både land, hav, is og atmosfære.
EU vil frem til 2020 have investeret omkring 44 milliarder kroner i Copernicus, og regeringens nationale rumstrategi fra 2016 lægger derfor også stor vægt på at få udbredt kendskabet til programmet i Danmark. Copernicus data stilles frit til rådighed for alle.
Ansøgningsfrist: 31. maj 2019