Bemandet og ubemandet udforskning af rummet er om noget rocket science! Det udfordrer til stadighed vores kompetencer at bevæge os ud i det ukendte, hvad enten det er med astronauter eller med robotbiler. Der er derfor konstant behov for nye ideer, der kan gøre det billigere eller kan give os helt ny indsigt. Samtidig har det vist sig, at nye ideer ofte kan bruges her på jorden, ligesom LED teknologi og ultra lette solceller er ved at revolutionere vores energisektor.
De nye ideer, der nu efterlyses, skal derfor ikke alene kunne bruges til bemandet og ubemandet udforskning af rummet, men også have en god business case og samtidig opfylde mindst et af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Der indkaldes forslag i to forskellige priskategorier „Technology Transfer Success“ og „New Business Innovation“ og du kan indsende ideer om alt inden for bemandet og ubemandet udforskning, transport og ophold i rummet, rumfartøjer, raketter, kommunikation og navigation i Deep Space Space for blot at nævne nogle få emner.