TICRA er partner i projektet LEA, som skal udvikle og producere en 6 meter stor udfoldelig relektorantenne. Denne teknologi er af afgørende betydning for telekommunikation,jordobservationer og videnskabelige missioner i fremtiden.
SEGES Landbrug og Fødevarer er partner i projektet PerceptiveSentinel, som vil udvikle en platform, der vil stille forbehandlet data til rådighed for udviklere af tjenester baseret på satellitdata. Platformen vil indeholde værktøjer, som vil nedsætte behovet for ekspertkompetencer inden for databehandling og machine learning.
Rumprogrammet i Horizon 2020 har et årligt opslag. Det nuværende opslag har ansøgningsfrist 6. marts 2018.
Opslaget for 2019 åbner for ansøgninger 16. oktober 2018, men du kan allerede nu læse alle 2019-topics. Der er således rig mulighed for tidligt at gå i gang med at finde konsortiepartnere og forberede din ansøgning.
Har du spørgsmål, eller er du interesseret i at høre mere om mulighederne i rumprogrammet i Horizon 2020, så kontakt Anders Møller Holmegaard på and@ufm.dk eller tlf.: 7231 8426.